Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
ning om livets fremgang paa var jord, gjennem æoner av
aar, fra enklere til mere og mere fint og kunstfærdig
sammensatte former.
I denne nye genesis vil sandsynligvis alle kommende
tider ha et klippefast grundlag for en verdensreligion,
som vil opta i sig det levedygtige i alle de gamle mytho-
logiske religioner.
Det over-menneskelige har aabenbaret sig ikke som
et fuldkomment eller almægtig væsen, men som en altid
virkende stræben mot høiere og rikere liv. Men dette
er vel netop den guddom, vi trænger til. Religionshisto-
rien viser, at alle de store gamle religioner, fra ild- og
soldyrkelsen til jødedommen og kristendommen, har bestaat
i at søke forbund med livets magter”. Religion er
menneskets forbund med tænkte eller virkelige over-
menneskelige væsener, som i det hele virker til livets
bevarelse og fornyelse. Gjennem religionen søker vi
instinktmæssig hjælp for vor higen efter liv. Vi søker at
knytte den store omgivende naturs hemmelighetsfulde
magter til vort menneskelige livs-forbund.
Vi ser herav den naturlige og for alle tider be-
rettigede kjerne i de gamle før-kristelige natur-religioner.
Der var noget evig sandt i soldyrkelsen og i det hele i
dyrkelsen av animistisk opfattet naturkraft. Jeg mener, at
disse gamle religioner sandsynligvis vil fornyes i en omdan-
net form. Kristendommen har med al sin storhet ikke været
konservativ nok. Den har optat meget, men visselig ikke
nok, fra de ældre religioner, som dog i det store og hele
maa ha hjulpet menneskene fremad, kanske i titusener av aar.
Den levedygtige kjerne i de gamle natur-religioner, i
tilbedelsen av solen som livgiver og jorden som den alt
nærende mor og av alle frugtbarhetens magter, er efter
mit skjøn dette, at vi kan utdrage suggestiv kraft av
forestillingen om de store nærende naturmagter, som vi
ser med vore øine og som arbeider i delvis samme retning
som vi selv.
t Jfr. en avhandling i ,Ringeren* for 1898, nr. 4 og 5 av dr.
Brede Kristensen (nu professor i Leyden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
