Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Er der noget blivende i de gamle religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
kredit og formindsket evne til at virke i sandhets-
aandens og godhets-aandens tjeneste her paa jorden.
Men ikke desto mindre vil det for alle tider staa som
en av menneske-aandens dristigste og skjønneste ungdoms-
drømme, — den tanke, at døden kom ind i verden paa
grund av et menneskelig feiltrin, og at den derfor atter kan
overvindes, hvis dette feiltrin kan gjøres godt igjen. Av
den store østerlandske sagndigtning om den første
menneskelige tragedie utsprang haabet om en frelser og
befrier. Eftersom Satan-skikkelsen i den senere jødedom
vokset frem til en mere og mere mægtig skikkelse, paa
samme tid og ved en naturlig kontrast-association vokset
vel ogsaa tanken om en overmenneskelig befrier.
Men var da denne tanke ikke noget mere end en
herlig digtning, en genial drøm? Allerede dette vilde jo
dog være noget, om det med sandhet kan siges, at
tanken om Messias, som menneskehetens gudsendte
befrier fra døden, er hele verdensliteraturens sublimeste
skikkelsedannelse, og at Krist-sagaens helt er den største
av alle sagnhelte. Men dette er dog neppe det hele
utbytte av denne store gamle overlevering. At den idet-
mindste har et blivende poetisk værd for alle tider,
derom kan der vel ikke være nogen tvil. Men det store
spørsmaal er, om den ikke indeholder en kjerne av
blivende religiøs sandhet. Forestillingen om Kristi opstan-
delse og seier over døden staar for vor religionshistoriske
viden som det sidste store led i en lang utviklingsrække.
Like siden den yngre stenalderskulturs tid og muligens
endnu længere tilbake har troen paa livets seier over
døden været en kulturmagt av høi rang, — en uvurderlig
hjælp for menneskene i livskampen. Det var sandsyn-
ligvis denne tro, utbredt fra Æøypten eller en anden
gammel kulturvugge, som var sjælen i den store kultur-
blomstring, som vi kjender under navn av den yngre
stenalders kultur. Denne tro reiste gravhaugene
over de avdøde i alle Europas lande og i andre verdens-
dele, og den fremkaldte en ny blomstring i slegtsammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
