Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Er der noget blivende i de gamle religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
fromhet og almenaand, — ikke saa vid som den høieste
stoicisme, men til gjengjæld ikke saa pantheistisk vildledende
og ikke saa abstrakt. Troskaben mot et paa én gang synlig
og usynlig Guds-rike, en civitas Dei, var en ny form av
samfunds-troskab, som traadte istedenfor by-staternes
patriotisme, og som ikke gik tilgrunde, fordi om Romer-
staten sank eller gik tilgrunde. Eftersom tiltroen til
Grækenlands og Roms stats-guder svandt, vendte man sig
til en guddom eller gude-familie, som ikke hadde lidt
nederlag. Man tok tjeneste hos den formentlig sterkeste,
,Livsfyrsten* (hos angelsakserne ,Ilif-fréa*), som hadde
seiret over døden og stormet dødsrikets faste borg (ifølge
Nikodemus-evangeliet), ,herjet helvede* og utløst en del
av dødsfyrstens fanger og ført dem med sig til himlens
grønne enge og ædelstensmykkede sal.
Utformningen av den geniale mythe om Lucifer-Satan
bød det fjerde aarhundredes kristne og hele den følgende
»middelalder* et greit og anskuelig svar paa det spørs-
maal, som hverken stoikerne eller ny-platonikerne helt
kunde løse, spørsmaalet om det ondes oprindelse.
Ved vor tidsregnings begyndelse opstod to frelsere
(bortset fra flere av mindre betydning): Messias-haabets
bærer og den romerske imperator. Foreløbig seiret
keiser-dyrkelsen, cæsarismens religion, ikke mindst fordi
den var en stats-religion. Augustus blev i levende
live dyrket som en guddom og hilset som folkenes
"frelser.
Men eftersom militærdespotiet viste sig at være en
mere og mere prekær statsform, og keiseren viste sig
som en ofte yderst skrøpelig gud paa jorden, maatte
Kristkirken seire i denne konkurranse, fordi den bød en
rikere form av fromhet, et større og mere episk-anskuelig
verdensbillede, et mere betagende evighets-haab.
Et tilfælde kan ha hjulpet til, nemlig at Constantin
seiret, da han valgte korset til sit felttegn. Men den
dypere aarsak symboliseres gjennem dette, at korset
avløste de romerske ørne som samlende hærtegn.
19 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
