Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Av alle store forsøk paa at forklare det onde i til-
værelsen, som redskab for det gode, er Darwins og Wal-
lace’s omtydning av Malthus’s mørke og uhyggelige be-
folkningslov det største og sidste og merkeligste. Selve
dødens urgamle gaade syntes løst! Der er efter al sand-
synlighet noget blivende i denne Darwins forklaring av
dødens rolle i livsutviklingen. Den især av stoikerne
utviklede skarpsindighet for at forklare livets skyggesider
som led i en guddommelig plan har i Darwins theori feiret
en virkelig videnskabelig triumf. Men jeg tror dog, det
kan vises, at netop det stoiske (eller ny-stoiske) utgangs-
punkt har bidraget (sammen med andre vilkaar) til at gi
Darwins theori om livsfremgangens hovedaarsak en sterk
ensidighet og misvisning.
Det er tidligere nævnt at Darwin undfanget sin store
theori om det naturlige utvalg efter at ha læst presten og
statsøkonomen Malthus’s verk om befolkningsloven, i
1838. Men det synes hittil at ha været upaaagtet, at
Darwins anden store theologiske læremester, Paley, alle-
rede i 1802 (fire aar efter den første utgave av Malthus’s
bok) forsøkte at finde en forsonende forklaring av den
frygtelige overbefolkning, som er en følge av de levende
væseners overflødige frugtbarhet; og at Paley paa denne
maate i nogen grad banet veien for den unge Dar-
wins langt videregaaende og mere glimrende forsøk i
samme retning.
William Paley hadde allerede i et verk fra 1785 (Mo-
ral and Political Philosophy) skrevet om befolknings-
spørsmaalet, men dengang (før Malthus’s fremtræden) ut
fra den tanke, at stor folkemængde er en fordel, ja
overlegen over enhver anden national fordel*; mens
»folkemængdens nedgang er det største onde, som en stat
kan lide under*. I dette verk rettet derfor Paley sin
opmerksomhet mot den maate, hvorpaa ,naturen* —
Guds natur — har sørget for folkemængdens stigning,
gjennem en iboende tendens til frugtbarhet hos de levende
væsener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
