Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Om lovene for livets fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
en almindelig sammenlignende livsviden-
skab, omfattende baade ,biologi* og ,sociologi* (eller
» kulturvidenskab).
Hele livs-fremgangen, fra éncellede væsener til menne-
sket, kan siges at bestaa i en opsamling av større og
større faste kapitaler, som muliggjør en stigende omsæt-
ning av energi og — under gunstige vilkaar — en stigende
produktion av overskud, som atter kan kapitaliseres.
Ved hjælp av mere og mere energi-besparende og
energi-tilknyttende redskaber og maskiner har mennesket
i overordentlig grad forøket sin energi-omsætning og dens
overskud. Men det samme gjælder ogsaa om de biolo-
giske organer.
Herved forklares ikke alene kulturmenneskets frem-
gang, men hele den eventyrlige fremgang i organisation
fra amøber til mennesker", — en fremgang, som var
uforstaaelig efter Charles Darwins theori.
Men en theori om livsformernes utvikling paa vor jord
maa ikke alene kunne forklare fremgang, men ogsaa til-
bakegang og stilstand. Tilbakegang, som sandsynligvis
ingenlunde har været sjelden i livsformernes millionaarige
historie, maa bero paa, at energi-omsætningen under
ugunstige vilkaar foregaar med underskud. Som naar dyr
eller planter flyttes til egne med ugunstigere klima og
ernæringsforhold. Og stilstand maa bero paa, at livs-
budgettet gjennemsnitlig saavidt balancerer, eller oscillerer
omkring status quo.
En av hoved-indvendingerne mot Lamarcks theori var
den, at han ikke kunde forklare det faktum, at mang-
foldige arter var blit staaende paa et primitivt trin, trods
de uhyre lange geologiske tidsrum. Lamarck tok sin til-
flugt til den antagelse eller det postulat, at naturen altid
har fortsat med at skape de allerlaveste livs-former, ved
generatio spontanea, — noget som ialfald hittil ikke har
kunnet bevises.
Men hvis vi gaar ut fra den bedst kjendte del av
livshistorien, nemlig den menneskelige historie, er det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
