Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
Skjolddigt, der tildels handler om samme Æmne. Der kjendes
intet norrønt Digt ældre end HamÖismål, som har behandlet
dette Æmne. At man heller ikke i 13de Aarh. paa Island
kj endte noget ældre Digt om dette Sagn, tør sluttes af Navnet
HamÖismål en fornu «det gamle Digt, som indeholder Replikker
af Hamder». Jeg slutter derfor, at Ynglingatal sandsynlig er
yngre end HamÖismål. Sidstnævnte Digt henfører Finnur
Jönsson (Litt. Hist. I, 66) til c. 925—950.
Grimhildr Yt. 4 viser Kjendskab til Nivlungesagnets
Grrim-hild, som øver Trolddom 1).
Brugen af budlungr for «Konge» i Almindelighed i Yt. 48,
50 ligesom i Helgedigtningen forudsætter ældre Digte om
Budlungen Atle og om Brynhild, og den er maaské laant fra
Helge-digtene. Udtrykket norna dbmr Yt. 47 findes ellers i Fåfn. 11
og i Herv. s. S. 289 (Bugges Udg.).
Brugen af siklingr Yt. 1 henviser snarest til
Helgedigtningen, hvor Ordet er anvendt nærmere ved den oprindeligere
Brug, hvorefter Ordet har betegnet «en af den bestemte Æt:
Viklingerne» *).
Ligesom en Række af mythiske i Ynglingatal forekommende
Navne, som jeg i det foregaaende har nævnt, forudsætter
Paa-virkning fra kristne Folk i Britannien, saaledes er ogsaa de
Eddadigte, til hvilke Ynglingatal forudsætter Kjendskab, efter
hvad jeg andensteds udførlig skal begrunde, digtede af
Nord-mænd i Britannien eller under Paavirkning fra Britannien.
Dette vækker det Spørgsmaal, som jeg i det følgende skal søge
at besvare, om ogsaa Ynglingatal er forfattet i Britannien.
Da Ynglingatal, som jeg har godtgjort, forudsætter en hel
Række af Digte fra 10de Aarh., kan det ikke være forfattet
før langt ind i 10de Aarh., snarest — som man maa formode
—-i anden Halvdel af 10de Aarhundred.
*) Nor een (Uppsalastudier 209) forstaar lids grimhildr som «den svåra
kampen i lederna, alltså ledkramp». Men jeg har aldrig seet hildr eller et
synonymt Ord brugt paa lignende Maade i norrøn Digtning. Noreens
Forklaring modbevises efter mit Skjøn af Epithetet trgllkund «som er af
Troldeslægt». Den synes mig heller ikke at passe godt til troda, som derimod
passer meget godt om en Troldkvinde.
s) Jeg kan ikke dele Noreens Opfatning af dette Ord i Uppsalastudier
196, hvilket det her vilde blive for vidløftigt at udvikle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
