Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drik og Æderi, og de gamle Helte bliver paa en respekt-
løs Maade blandet ind i et vældigt Bondeslagsmaal,
som helt fremstilles i Heltedigtningens Former.
Allermindst modtagelig for Riddervæsenet var man
dog i de italienske Byer. I Italiens gamle Samfundsliv
med dets antike Byliv og romerske, sociale og juridiske
Traditioner, havde Feudalismen som bekendt aldrig
faaet det Fodfæste som Nord for Alperne; hele den
feudale og ridderlige Aand var ogsaa Folkenaturen for
fremmed til rigtig at kunne forstaas. Der var jo nok
forfængelige Borgere, som lod sig adle af Fyrster, og
for at kunne kaldes til en fremmed By som »podestå«,
Borgermester, — Byerne brugte at hente deres podestå
udefra — maatte man bære Ridderskjold. Men Rid-
derligheden tages dog ikke videre alvorlig. Floren-
tineren Sacchettis Noveller fortæller f. Ex. om en af
Byens Borgere, der skulde være podestå i Nabobyen
og i den Anledning rent paa maa og faa fik sig an-
skaffet et Vaabenskjold med et Hestehoved paamalet
som Vaabenmærke. Med det paa Armen red han da
afsted, men mødte en tysk Ridder, som selv bar et
Hestehoved paa sit Skjold, og som forbitret angreb
ham som uberettiget til at bære samme Mærke. Den
snarraadige Florentiner forklarede imidlertid hurtig sin
Angriber, at — som man tydelig kunde se — var den
enes et Hingstehoved, den andens Hovedet af et Hoppe,
hvilken Forklaring fyldestgjorde Tyskeren, som blev
end yderligere tilfreds, da Florentineren ovenikøbet
godmodig erklærede sig villig til for en passende Sum
at lade sig Vaabenskjoldet afkøbe, — hvorefter denne i
næste Bod gik hen og købte sig et med et andet Mærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
