Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Bjørnson saa et Øjeblik ud for sig med et fint
Smil, som saa han endnu den store Eventyrdigter
komme vandrende med sit Eventyr under Armen.
Saa udbrød Bjørnson paa sin egen, inderlige,
overbevisende Maade: „H. C. Andersen er den største
Digter, der har levet!
Han er kendt af alle Folkeslag!
Man forsøgte at oversætte for Hinduerne
Shakespeare, Dickens, Thackeray med flere; men de brød
sig ikke derom. Saa fik de Andersens Eventyr;
og dem begreb de straks og frydede sig derover.
Særlig „Historien om en Moder" tog dem ved
Hjertet."
Vi nød den smukke Aften paa Verandaen ved
en Majbolle, mens St. Hansblussene lyste paa de
omliggende Højder.
Bjørnson selv nippede kun sparsomt til Glasset.
Og Tobak havde han opgivet for længe siden.
Han sagde selv: Jeg skulde engang altid ryge,
naar jeg digtede. Jeg gaar meget op og ned ad
Gulvet, naar jeg digter. Og hver Gang jeg rejste
mig for at faa en Tanke udtrykt, tændte jeg paa ny
Cigaren — saa jeg til Slut røg bare Tændstikker.
Men saa opgav jeg Tobakken. Fra den Tid tager
jeg en Lineal i Haanden, naar jeg digter — det er
nu min Cigar!"
Betegnende kaldte han Pejsestuen, det eneste
Sted, der maatte ryges paa Aulestad, for Grisestuen.
I det hele var der over Bjørnson, saaledes som
jeg kendte ham, noget saa fint, ja næsten forsagende,
noget saa rent og harmonisk, som jeg sjælden har
set det hos noget Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
