Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalder. (G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. » , 1.M»mmmmnmnmmmnn . . · . . nnnm M —— . · » « » — l » » xe R » 3Y37»—«« —«»d VRNZ YFNNMN »
mmnlinlusmnsnliljls » kosi min-snavsm-msnnmmit«iomnnmmntnmlllssl gtislslsmv » «· , « » » – » . spxz —s - qi N
« f- -« l sp —-
W
l
x
» « ·. » xks » » sp » s. ..- »
j aandiitksspytxmmm , ,,,,, ss » f » t. » A MHHM 17. . .. ( iss « » ’ : . ( » ’· i
« « » « » ·« . ; . , . « ··l—« « ; " . . s ’
i
i i - » ,-
» .
l . «— ’« .
. » «
l « ’- » s « : « .. ,
’ . « · U
. .«. Vid
s » s.— -. ..«—
. « , » . os .
. » . » . .
’ . -
1 - ’ "
–2Lkz7-L , «—
; sit
i illis ; A
J-;
X
, ,-·«" ’ Ah l( ,-
i — . « i mä·« ’ kiimmnnmätnrsssmmnfkkvsrwsmkswyskwwsvspxMch .iii«i«xis««
l, , -
i .. . un-ctnsnminnttlsthttttsmknicsnslyst-sum 1mit-minim-.sn-.m«.m«·nsusnsmsosnntssskn .«-«ns. tin-l »,«
l
Maa vi for den fjernere Oldtid end oftest nøjes med at stille de
store Afsnit i Uorden Side om Side med Udviklingen i det øvrige Europa,
saa stemmer for Tiderne efter Christi Fødsel den Historie, som skrives efter vore
jordfundne Minder, Blad for Blad med de skrevne Beretninger om Verdens-
begivenhedernes Gang.
Romerske Sager fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel opgraves
i Mængde i Danmarks Iord· Indforte Kar af Bronze og Glas, Smykker
og alle Slags romerske Fabrikvarer overvældede saa fuldstændig den hjemlige
Industri, at dens Minder kun ere faa i Antal og uden selvstændigt Præg
Der var en Tid iDanmark, som med Rette kaldes den romerske periode.
Thi Romerstaten bredte ved denne Tid sit Herredomme over Verden, og
fra de nye Greenser ved Rinen og Donau, hvor Soldaten gjorde Holdt,
strejfede snart den driftige Kobmand ud blandt Barbarerne, overalt medbrin-
gende lokkende Tuksusvarer fra den overmcegtige Industri. Selv romerske
Vaaben kom ofte Gersnanen i Hcriide -— de findes endog i Danmark, hvorhen
vel ikke den dristigste Krcemmer har vovet sig, og ogsaa paa helt anden Vis
rakte Romerne selv deres Fjender de Vaaben, som skulde vinde dem Sejren
efter lange Kampe. «
Germanen gik nemlig lærvillig i Romernes Skole. De nordiske Skrifttegn,
de ældre Runer, som for største Delen ere dannede efter latinske Bogstaver,
give talende Vidnesbyrd om, hvorledes Barbarerne forstode at optage det
fremmede, og snart efter, i Folkcvandriugstidew stode de som Romernes
jævnbyrdige Modstandere i Krigskunst og ved Vaaben. Fra disse store Be-
vægelsers og store Kampes Tid ere de rige Mosefund fra den jydske Halvo
og fra Fyen de mærkeligste Minder. Ogsaa her have krigerske Skarer bølget,
ogsaa herhen har Tidens Folkestrom flydt. Kampen har staaet paa mange
Steder. Forhuggede Sværd og bøjede Spyd, Okser, Skjolde og Pile i Mængde,
Smykker, Mønter og kostbare Sager samledes sammen, naar Slaget var endt;
og den skyldige Del blev viet Guderne, hvor Byttet siden har hvilet.
Var det indfødte Folk, som kæmpede her, eller var det fremmede, langt
omvandrende Skarer, som sejrede eller som faldt? Endnu kan der herpaa
kun snares, at det var Krigere fra Folkevandringstiden, Romernes Modstandere,
Folk, som vare væbnede og klædte halvt som Romere, halvt som Germaner.
Naar Høvdingen, som sejrede i Kampen, gik til den kyndige Smed for at
faa bødet sit Sværd, da bar han en Hjelm af Sølv, Ringbrynien laa over
den monstrede Kjortel, Benet og Foden var dækket indtil den udskaarne Sko,
og det brede, lette, sølvkantede Skjold var slængt over Ryggen. Alt var
sirligt og sint, velforarbejdetiog rigt, halvt romersk, halvt barbarisk, som hos
alle de Folk, der boede fra Danmark indtil Romerrigets Grænser.
Og for disse Folk bukkede Romerne under. Det gamle Rige faldt og
med det den klassiske Oldtids Kunst og Industri. I de nyskabte Riger, hos
Goterne i Italien som hos Angelsachserne mod Nord og som i vort Land,
der fulgte med den almindelige Bevægelse-, afkastede Kunsten nu det romerske
ls —
Uag. Der rejste sig i denne efterromerskc Tid en ny, ejendommelig Kunst,
ungdomsfrisk og kraftig, vild og forunderlig, halvt ubevidst skabt af Kunst-
nerens søgende Fantasi og hans legende Haand. Det var endnu somi
fordums Tider, og som det maatte være hos Folk paa dette Udviklingstrin,
en rent ornamental Kunst; men den var ikke længere som i Sten- og Bronze-
alderen bygget blot paa simple Stregers og Tiniers Spil. «Det var en Dyre-
Ornamentik, dannet af levende Væsener ——— ikke hentede fra Naturens Verden,
men sælsomme Kunstdyr, tiltrækkende ved deres Liv og Bevægelse, ved de
bojede Kroppe, de slyngede Cemmer og ved den sikre Sans, hvormed Dyre-
Snirklerne, saa afvekslende og dog saa ensartede i Grundpræget, bleve lagt Side
om Side til Fyldning af Fladen. Ikke Drager, men sirfoddede Dyr og Fugle gave
Ideen til de nye Ornamenter, og de oprindelige Forbilleder kendes bestandig
trods Kcebernes lange Sving og Lemmernes vidtdrevne Opløsning; men
dog kan det siges, at disse Dyr ligesom Dragerne i Oldtidens Sagn have
hvilet’paoc’s Guldet. Thi dette var Nordens Gnldalder. Romernes Guld
var under Folkevandringens Kampe kommet i nye Hænder, og meget deraf er
vandret mod Uord. Kostbare Smykker fra denne Tid og Bal-ret af Guld
blive fremdragne i vor Iord, hvor de nedlagdes som Skatte, eller der findes
Ringguld, som tabtes, og de afhuggede Stykker af Guld, hvormed der be-
taltes i Mangel af prceget Mønt-
En Sølvalder kunde man i Modsætning hertil kalde det sidste Afsnit af
Nordens Oldtid, idet Sølvet blev anvendt baade til Smykker og kunstfcerdige
Urbejder og i Handelen hjemme og ude. Fra Krigs- og Handelsfarter i det
indre af Rusland hjembragtes største Delen af dette Sølv, eller det førtes af
Købmænd fra de arabiske Riger østen for det kaspiske Hav til Handelspladser
ved Østersøen for derfra at spredes videre ud over Uorden. Barrer, Ring-
sølv, Smykker og fremmede Mønter, alt hakket af Kniven, som prøvede,
om Sølvet var ægte, og brudt i mangfoldige Stykker for at vejes paa Vægt-
skaal, danner Indholdet af denne Tids Skatte. Endnu var ingen Mønt
blevet præget i Danmark — l700 Tlar gik hen, før denne Kunst kunde naa
fra Middelhavet til Østersøen Men just nu blev det sidste Skridt gjort frem
i Folkenes Række sDet var Vikingetogenes Tid, og ikke blot det fremmede
Gods, men de fremmedes Viden og Tanker bleve medbragte til Hjemmet. Vel
var det en ægte nordisk Tid med kraftig og ny Udvikling i mange Retninger.
Nu rejstes Mindestenen med nye Runer af yngre Form; Høvdingen lagdes
i Høj med de store, tunge Vaaben og med Vogn eller Heste, for at han kunde
køre eller ride til Valhalz først nu hængtes Hammerens Tegn i Kæden om
Halsen. Men dog har det fremmede sat sine dybe Spor. Kunsten var som forhen
alene Ornamenter, dannede af sælsomme Dyr; men nu er det nye Former,
hentede fra de kristne Riger i Vesten, fra Irland og Frankrig, hvor Karl
den Store havde genoptaget Urven fra den antike Kunst. Herfra hentedes
nu de klassiske Løver for at pryde Krigerens Sværdhæfte og Kvindens Bryst-
spcende i Uorden, hvor de, omskabte til vilde, forvredne og rasende Dyr —
det skønneste og ædleste, som dengang kunde dannes — staa som de sidste
mærkelige Minder om Hedenskabets Tider i Danmark-
— sz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
