Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odins Hustru hedder Frigg, hun er alle Gudinders eller Tlsyujers
Dronning. Hun bor i Fensale, en saare prcegtig Gaard, men tit sidder
hun hos Odin i Lidskjalv og ser med ham ud over al Verden. Hun ved
forud alt, hvad der skal ske, men hun tier dermed
Den ypperste blandt alle Tlsynjer næst efter Frigg er Frø ja. Hun hørte
egentlig til Vanerne, hvorfor hun ogsaa kaldes Vanadis. Vanerne vare en
fra Tlserne forskellig Gudeflægt, men ligesom disse gode Magter i Modsætning
til de raa og vilde Jætter. I Tidernes Begyndelse laa Ilser og Vaner i
Strid og hærgede hinandens Lande, men omsider sluttede de Fred og gav
hinanden Gisler. Saaledes kom Njord, Vanernes gæveste Mand, til
Userne Han raader for den Del af Havet, der er nærmest Land, og er
god at paakalde for dem, der vil sejle eller fare paa Fiskefangst. Med
ham fulgte hans Born, Froja og Froj. Froja er Elskovens Dis, efter hende
kaldes mægtige Mænds Hustruer Fruen Hendes Gaard hedder Folkevange
og hendes Sal Sessrymne, did komme alle Kvinder efter Døden, og der
samles de trofaste elskende. Hun er fager som ingen anden, og Jætterne
peuse stadig paa at faa lkende i deres Iliagt Rækken, hun ager i, er
forspændt med Katte, men tit farer hun i Falkeham eller rider paa en
gyldenborstet Galt. Hælvten af de faldne Mænd hører hende til.
Frojas Broder Froj raader for Regn og Solskin og derved for Jordens
Grodez han er frem for alt Fredens og Agerdrugets Ven. Hans Bolig
var Tllvehjemz hans Skib hed Skibladne, det havde altid Bor og sejlede
gennem tLust og Hav og kunde foldes sammen saa lille, at det kunde ligge
i en Pungz han havde ogsaa Galten Gyldenborste; naar han om Natten
red paa den, lyste det af dens Borsterz det kaldte Folk for Kornmod Hans
Hustru var en saare fager Iættekvinde ved Navn Gerd. Han havde set
hende en Gang han havde sat sig i Odins Hojsæd6, Tidskjalv, og saa fager
var hun, at tLuft og Hav lyste af hendes Dejlighed, og han optasndtes af
en saadan Elskov, at han tyktes, han maatte eje hende. Saa drog hans
Skosvend Skirne til Jcettehjem og bejlede for ham, men forst da han havde
truet hende med de svareste Forbandelser, gav hun efter, og for at vinde
hende maatte Frøj endda skille sig ved sit gode Sværd, som han siden haardt
maatte savne, haardest i den sidste store Kamp mellem Guder og Jcetter.
Den af Odins Sønner, som næst efter sin Fader er den mægtigste af
alle Tlserne, er Tor. Han er fager af Udseende, ung og høj, og Kræfter
har han som ingen anden. Hans Hustru hedder Siv, hendes Haar er af
det pure Guld. Hans Land hedder Trudvange eller Trudhjem hvor
han bor i Borgen Bilskirne, men han er kun sjælden at træffe der, for det
meste er han optagen af at vogte Midgaard eller Menneskenes Verden mod
Jcetter og Rimturser, der ikke er saa angst for nogen som for ham. Tit,
naar de mindst vente det, kommer hau bag paa dem, thi hurtig kommer
han af Sted i sin Kærre, der trækkes af to Bukke, som have den herlige
Egenskab, at naar han har slagtet og spist dem, behøver han blot at kaste
Benene paa Skindene om Aftenen, saa leve de op igen næste Morgen.
Naar han ager hen over Himlen, gaar det saa rask, at Bjcergene revne,
2i —-
Ure-
Jorden staar i Luer og »Tordønet« ruller. Han har en Hammer, der
hedder Mjolne (Knuseren); den rannner altid sit Maal og kommer altid
tilbage i hans Haand. Han har ogsaa et Styrkebcelte, som oger hans
Tlsekraft til det dobbelte, naar han spænder det om sig, og et Par Jern- A
handsker, som han trækker paa, naar han skal svinge Mjolne.
Om ingen af Ilserne er der saa mange Frasagn som om Tor; sent
blev man færdig, om man skulde fortælle dem alle. Her skal blot berettes
om, hvorlunde han mistede sin Hammer og hentede den igen. Engang
da han vaagnede, mærkede han til sin store Harme, at Mjolne var borte.
Han raadforte sig med den snilde Loke, som straks var paa det rene med,
at det maatte være Jcetterne, der havde stjaalet den. Toke laante Frojas
Fjederham og floj til Iættehjem, hvor han traf Jcetten Cryni, som straks
vedgik, at han var Tyven, og at han havde gemt Hammer-en otte Mil
under Jorden, og der skulde den blive liggende, sagde han, med mindre
Ilserne indløste den ved at bringe ham Froja som Brud. Da Coke kom
hjem med den Besked, bleve Tlserne ilde til Mode; Froja vilde ikke hore Tale
om at drage til Iasttehjeny og fik Tor ikke sin Hammer igen, kunde Ieetterne
let faa Over-taget Omsider bleve de da enige om at narre Trrm ved at
sende Tor i Kvindeklceder til Jaettehjem og give ham ud for Frøja. Det
huede Tor ilde, men da de andre mente, at der ikke var andet for, gav
( han efter, og brudeklcrdt korte han saa til Trrm med Coke klædt som Terne.
Der blev stor Fryd i Jcettehjem, hvor Trym gjorde et stateligt Bryllupsgilde,
til hvilket en Mængde Jcetter vare budne. Tor gjorde gode Miner til slet
Spil, og hver Gang der var Fare for, at Jcetten kunde opdage, at han
blev narret, var den snilde Coke til Rede og hjalp ham ud over Vanskeligheden
Omsider fandt saa den hojtidelige Vielse Sted, og Hammeren blev baaren
ind og lagt i Brudens Skjød, men næppe havde Tor sin gode Mjolne
igen, før han rejste sig i hele sin Tlsestyrke, og ilde gik det da Icetternez
Gildets Gammen vendtes til Graad og Tænders Gnidsel.
Endnu skal her af Ilserne kun nævnes Ty, Vidar og Brage. Ty er
mest af alle Tors Jævning i alle Manddomsproverz han raader mest for
Sejr i Kampen, medens Tor især er Styrkens Gud. Vidar kaldes den
tavse 2ls og er den stærkeste næst efter Tor. Brage er Skjaldskabets Gud;
hans Hustru Jdun vogter de 2Ebler, som Userne spise af, naar de ældes,
og som holde dem unge lige til Verden forgaar.
Ikke alle Iætterne laa Ilserne i Fjendskab med, og de boede da heller
ikke alle i Iættehjem, saaledes holder 2E«ge, der raader for det oprørte Hav,
til paa Fjældetz mellem ham og Guderne er der Venskab, de pleje Samkvem,
og undertiden gøre de Gilder for hinanden.
En anden Jætte, som de have tilstaaet Gang og Sæde imellem sig, er
Loke; men det faar de kun Ulykke afs- Af Slægt og Herkomst hører han
helt og holdent Joetterne til,·thi hans Fader var Jætten Farbode og hans
Moder Jættekvinden Tøvø, og derforer det intet Under-, at han altid pønser
paa ondt, og han er saa meget farligere, som han ikke er raa og plump
som de andre Jcetter, men sledsk og sleben og lumsk og listig som ingen anden.
—— 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
