Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære (Louise Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—NNN— —
«x«
–,’
seeij
. M- -
. Wf -—-——- «-
Da Guderne vare blevne saa Vrede paa Loke, som venteligt var, løb
han bort og skjulte sig paa et Fjæld, hvor han lavede sig et Hus med fire
Døre, saa han kunde se til alle Verdenshjørner Men tit forvandlede han
sig til en Laks og skjulte sig i den Fos, der hedder Fraanangers Fos, og
ponsede paa, hvilken List Userne vel kunde udtænke for at fange ham. Saa
satte han sig i Huset, tog Garn og knyttede det i Masker, og det blev det
første Net. Men i det samme saa han, at Userne vare nær, thi Odin havde
set ham fra Lidskjalv Han sprang da op og kastede Nettet paa Jlden, der
brændte foran ham, og sprang ud i Ugen. Da Tlserne kom til Huset, gik
den, som hed Kvaase og var den viseste af dem alle, først ind, og da han
saa Asken, hvor Nettet var brændt, skonnede han, at det maatte være et
Redskab til at fange Fisk med, og det sagde han til 21serne. Saa lavede de
et Ret efter det Mønster, de saa i Asken, og da det var færdigt, gik de
til Ilaen og kastede det ud. Tor holdt i den ene Ende, og alle Tlserne i
den anden, og saaledes trak de. Men Loke lagde sig imellem to Stene,
saa Nettet gik over ham. Saa bandt de noget tungt ved Nettet, for at det
ikke skulde gaa paa den Viis igen. Loke sprang da over Rettet og løb op
i Fossen. Nu havde Tlserne set ham, og Tor vadede midt ud i Uaen for at
tage ham. Loke prøvede da igen paa at redde sig ved at springe over
Nettet, men Tor greb ham. De foer saa med ham til en Hule, og der tog
de tre flade Sten, som de satte paa Kant og borede Hul i; saa tog de Tokes
Sønner Vale og Narve. Vale forvandlede de til en Ulv, og han sonder-
rev sin Broder. Med Uarves Tarme bandt de Coke over de tre Stene,
og Baandene forvandledes til Jern. De hængte en Edderorm op over ham,
saa at dens Edder kunde dryppe i hans Tlnsigt, men hans Hustru Sigyn
holder en Skaal under Edderdraaberne og opfanger dem. Men naar Skaalen
er fuld, og hun maa flaa Edderen ud, drypper den i hans Ansigt, og da
farer han saadan sammen, at Jorden skælver derved-
et M ,
-
-
-·- ––; N- sye-»-
Saa lavede de en, der var endnu meget stærkere, og den brød den ogsaa,
saa Stumperne fløj langt bort. Saa blev Ilserne bange for, at de ikke skulde
naa at faa Ulven bunden, og Odin sendte da Bud til nogle Dværge og
lod dem smede en Tænke At se til var den blod og glat som et Silkebaand,
den var lavet af Kattefjeds Stej og Koinders Skæg, af Bjcerges Rødder
og Bjornes Sener, af Fiskes Aande og Fugles Spyt. Men hvor uanselig
den end tog sig ud, anede Ulven Uraad, da Aserne foer ud paa en Holm
med ham og bad ham prøve, om han kunde rykke den over, og han vilde
kun gaa ind det-paa, hvis en af Userne vilde lægge sin Haand i hans Gab
som Pant paa, at der ikke var Svig under. Det tyktes Ilserne var en
vanskelig Sag, og ingen vilde lægge Haand til, før Ty bød sig til og lagde
sin hojre Haand i lilvens Gab· Saa blev han bunden, og jo mere han
sparkede, des fastere og haardere blev Baandet, og de lo alle undtagen Ty,
han mistede sin hojre Haand. Enden af Baandet gjorde de fast dybt nede
iJorden, og de tog et Sværd og satte i Gabet paa Ulven, Hjaltet i Under-
kæben og Odden i (Vverkæbeii; han hyler forfærde-sig, og Fraaden staar
ham ud af Gabet, og saadan ligger han til den yderste Dag.
W
M
Saa kommer Ragnarok, den vældige Strid, i hvilken Aser og Jætter
mødes og kæmpe, til de fuldstændig have tilintetgjort hinanden. Mange
Tegn varsle, at den store Strid stunder til. Der kommer den Vinter, som
kaldes Fimbulvinter, det sner fra alle fire Verdenshjørner, Frosten bliver
streng, Vinden bider hvast, og man har ingen Glæde af Solen. Tre Ilar
varer den, og ikke en eneste Sommer mildner den. Forud for Fimbulvinteren
gaar der tre andre Vintre, hvori der er Kamp hele Verden over; Brødre dræbe
hinanden af Havesyge, Manddrab øves, og Slægtskab krænkes Som det
hedder i det gamle Kvad »Volvens Spaadom«:
Brødre raade klevede Skjolde,
Med Jættekvinden Ungerbode havde Loke tre Børn, og det er det hillmldell B(1Ile- St01·111tid- Uthid-
værste Kuld, der nogen Sinde har været i Verden; de hed Midgaardsormen, karsidxxogl de Jxldkflrddexlsgriey
Hel og Fenresulven. De opfostredes blandt Jaetterne, og da der blev spaaet Onst » i Orm-en, Jwttekvinder flyve,
Ilserne de største Ulykker af dem, fangede de dem. Midgaardsormen Ukugk just-k- ingen skaanek
kastede de ud i det dybe Hav, som ligger om alle Lande, og saaledes voksede Spydtid, Sværdtid, anden Mand.
den, at den naaede om hele Jorden og bed sig selv i Halen. Tor tog sig
engang for at prøve paa at gøre det af med den, men det lykkedes ikke-
Han sejlede i Følge med en Jætte ud og fiskede efter den, fik den ogsaa til
at bide paa Krogen og halede den op, men saa blev Jcetten saa ræd, at
han, just som Tor skulde til at flaa den med sin Hammer, skar Snøren over,
og Udyret sank igen til Bunds Hel blev kastet ned i Nivlhjemz did komme
alle de fejge, de, som dø af Sot og Ælde, og der er ikke godt at være i
Helhjem, som hendes Bolig kaldes. Fenresulven beholdt Aserne hjemme
hos sig, men den voksede saa stærkt og blev saa glubsk, at ingen anden end
Ty turde gaa til den og give den Æde, og det tyktes dem da bedst, den
blev bunden. De lavede en stærk Lænke, som de bad Ulven prøve sine
Kræfter paa, og da den skønnede, at den Lænke ikke kunde holde den, lod
den dem villig lægge den paa, og saa snart den rørte sig, brast Tænken.
25 —
Sol og Maane have lige siden Tidernes Ophav været jagede af to
Ulve, nu naa de dem, og den ene Ulv sluger Solen, den anden Maanen,
Stjernerne forsvinde af Himlen, Jorden og Bjærgene skælve saaledes, at
Træerne rykkes op af Jorden, Bjærgene styrte om, og alle Baand og Lænker
briste. Saa slipper Fenresulven løs og farer frem med gabende Mund;
Overkaeben er i Himlen, men Underkceben paa Jorden, og højere vilde den
gabe, om der var Plads der-til, Jld staar ud af dens Mund og Næse
Havet skyller op over Landene, thi Midgaardsormen søger i Jættevrede op
paa Cand og slaar Følge med Ulvenz den. blæser Edderen saaledes ud, at
den strenker over al Luft og Vand. Under Gny og Bulder revner Himlen,
og Muspels Sønner komme ridende; forrest rider Surt, og baade for og
bag ham er der flammende Liter, hans Sværd skinner stærkere end Solen.
——26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
