- Project Runeberg -  Danmarks Historie i Billeder /
31-32

(1898) [MARC] Author: William Mollerup With: Sophus Müller, Fr. Winkel Horn, Hans Olrik, Aage Friis, Christian Blache, Gustav Vilhelm Blom, Rasmus Christiansen, Karl Hansen-Reistrup, V. Irminger, Louis Moe, Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagnhistorie. — Skjold. — Frode Fredegode. (Louis Moe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da vaktes Frode af sin Sløvhed af Normanden Erik den veltalende.
Saxos Fortælling om denne Mand er bygget paa en ældgammel Saga og
særlig karakteristisk ved den Masse af gammelnordiske Ordsprog, hvormed den
er spækket, og hvis Rimform endnu tydelig kan spores gennem Saxos latinske
Oversættelse Med sin Halvbroder Roller besluttede Erik at gæste Kong
Frode. Forinden besøgte begge Brødrene deres Forældre, men under Maal-
tidet bemærkede Erik, at den Ret, som hans Stedmoder havde lavet til dem,
var mørkere og kraftigere paa den Side, der var vendt mod Broderen. Han
forstod straks, at Moderen havde tilberedt en særlig Trylleret for sin egen
Søn, og medens hun et Ojeblik var gaaet ud af Stuen, drejede han Fadet
omkring med det Udbrud: »Saaledes krænger Skibet i Storm.« Da han
havde spist Retten, forstod han Fuglenes og andre Dyrs Sprog, og selv var
han bleven udrustet med en Snildhed, Kløgt og Veltalenhed, der særlig lagde
sig for Dagen i Anvendelse af træffende Ordsprbg og Talemaader· Anen
ogsaa Broderen havde faaet sin om end ringere Part af Lykken, og de to
Brødre lovede at staa hinanden bi og ramme hinandens Bedste.

J Forening droge da Brødrene til Danmark, dræbte Frodes Candeværns-
mand Odde og lagde derpaa ind i en Havn nær ved Frodes Borg. Her
mødte de Grep, og efter en heftig Ordstrid, hvori Erik tumlede med sine
Ordsprog, der som knusende Slag ramte Greps onde Samvittighed og bragte
ham til at røbe sine onde Gerninger, overvandt Erik ved sin Snildhed og
sit Mod de Crolddomskunster, hvorved Grep søgte at hindre ham i at komme
itLand. Og nu droge begge til Kongeborgen. Erik gik først ind og bad sin
Broder følge tæt bagefter. Hirdmændene havde lagt en vaad Hud foran Døren ,
og da Erik traadte paa den, trak de med Snore Huden til sig, saa at Erik
vilde være styrtet om, hvis ikke Roller havde grebet ham i sin Favn. Han takkede
ham med de Ord: »Bar er broderløs Bag«. Det var ved Vintertid, Kon-
gen sad ved Ilden, og Erik havde medbragt et stort Stykke Js under sin
Kappe. Da han, som Sædvane var, skulde række Kongen en Gave, løftede
han Jsstykket op over Ilden, saa at det glimrede som Sølv, men lod det
derpaa falde ned i Ilden og beskyldte en af Formynderne for, at det kostbare
Stykke var ødelagt ved hans Ubehændighed· Denne maatte derfor lide Døden.

Nu begyndte en Samtale mellem Kongen og Erik, i hvilken begge søgte
at overbyde hinanden i dunkle Talemaader, men atter sejrede Erik i Ord-
striden· Og da han derpaa beskyldte Grep for at staa i utilladelig Forbin-
delse med Dronningen og Grep sprang frem for at gennembore ham med
sit Spyd, kløvede Roller hans Hoved med sit Sværd. Da udbrød Erik:
»Bedst er Broder i Farens Stund«, og da Kongen sagde: »Stakket Stund
glæder sig Haand ved Hug«, svarede Erik: »Dadelløs er retfærdig Daad,
hvad Grep øvede var Vold, mine Handlinger Nødværge«·

Kongen beværtede nu Erik og Roller med Goestfrihed, og lod sin Søster
Gunvar iskænke dem Vin af et stort Drikkehorn. Da hun skaenkede for Erik,
greb denne om Hornet, men samtidig om hendes Haand og raabte til Kongen:
»Giver Du mig, hvad jeg her holder«. Kongen svarede ja, iden Tanke, at
det kun gjaldt Hornet. Da han opdagede Fejltagelsen, vilde han ikke bryde
sit Ord, og Kongedatteren blev Eriks Brud-

ol—

« — ReeCfskRiMneneCe"" RC De Kene ene ··

ig i « « M"""

T.
-.

Kort efter overvandt Erik Greps Brødre paa Isen, dræbte dem alle
og besejrede deres Moder i en ny Ordstrid, hvori han vandt en Halskcede
og reddede sit Liv. Ogsaa Faderen bukkede under for den snilde Normand,
der overvandt ham i Rebdragning og derpaa knækkede hans Hals og brød
hans Rygrad Kongen blev saa forbitret herover, at han kastede sin Dolk
efter ham, men Erik greb Dolken og sagde: »Havde Du givet mig Skeden
med Dolken, saa var det en god Gave-«l Men han maatte nu frygte for,
at Kongen vilde dræbe ham, og paa Gunvars Raad flygtede han bort om
Natten, efter at han først havde løsnet Plankerne i Kongens Skibe. Da
denne nu forsulgte ham, sank Kongeskibet, og Frode vilde være druknet, hvis
Erik ikke havde reddet ham-

Og nu skete Omslaget med Frode, han forsonede sig med Erik, der fik
hans Søster til ægte, medens Broderen Roller ægtede hans Hustru Hamunde
og begge Brødrene selv drog til Norge og fæstede ham en Brud: Kong
Goders Datter Ulfhilde Understøttet af Erik fører han sejrrige Krige med
Vender, Huner, Normcrnd, Finner, Bjarmer, Briter og Jrer. Men endelig
nedlcegger han Sværdet, og i tredive Aar lever han i Fred og skcrnner Riget
ved vise Love. I tre Aar skjule Stormamdene hans Død for Folket, og
fører det vel bevarede Lig omkring i Landet, som om han endnu levede.
Derpaa begravedes han ved Værebro i Sjælland, hvor endnu Frodes Høj
vises. Asken Sagnet kender ogsaa en anden Slutning paa hans berømmelige
Liv. Af Kong Fjolnir i Sverrig købte han to Trælkvinder, Fenja og Menja,
dem han lod sætte til at dreje den tunge Grottekvcern, som ingen hidtil havde
været stærk nok til at dreje og som havde den Egenskab, at den malede alt,
hvad man befalte den at male. Trwlkvinderne arbejdede Dag og Rat,
aldrig undte han dem et Ojebliks Hvile, bestandig skulde de male Guld, Fred
og Lykke for Frode. Da kvad de den berømte Grottesang, og imens de ud-
sang deres Sorg, Harme og Hævnfølelse, malede de en Hær frem mod Frode.
Og samme Nat steg Søkongen Mysing i Land, overfaldt og dræbte Frode,
bortførte Trælkvinderne og befalede dem at male Salt. Da malede de
Salt, saa at Skibet sank, chernen faldt paa Havets Bund og dannede en
Malstrøm, medens Havet selv blev salt. «

85

»ejre er det af Sagnet besungne gamle Kongescede i Danmark. Brage
hin gamle, den norske Skjald, hvis Kvad ligger til Grund for Snorres Frem-
stilling af Sjællands Oprindelse, siger, at Skjold boede i Lejre Fremfor
alle er dog Rolf Krake den navnkundige Cejrekonga En særlig Saga
besang hans Bedrifter, Saxo og Snorre bevarede hans Minde, og det gamle
berømte Kvad Bjarkemaalet, der besang hans og hans Kæmpers Fald og
Død i Lejre, istemtes af Thormod Kolbruneskjald før Slaget ved Stiklestad.

q· s

Hs - ky- .——.s-«—7:«-sk s —-— « Vr-

Halfdan og Frode, fortæller Sagaen, vare Brødre og herskede hver i
sit Rige. Den onde Frode dræbte Broderen og gjorde sig til Herre over
hans Lande. Halfdans Datter Signe var gift med Sævil Jarl, men hans
to Sønner Roar og Helge opfostredes af Halfdans Ven Regin, der skjulte
dem hos Bonden Vifil paa en lille O. Forgceves vare Frodes Forsøg paa
at faa dem i sin Magt, ved Vifils Snildhed undgik de alle hans Efterstræbelser.
—— 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 13 00:04:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dahibill/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free