Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Blaatand. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gorm den Gamles og Tyre Danebods to Sønner, Knud og Harald,
havde begge færdedes paa Vikingetog i Vesterleden Knud var faldeti
Kampen, men Harald, med Tilnavnet Blaatand, besteg Tronen efter
Faderens Dod, uvist naar. Den ny Tidsalder, som nu begynder, karakteri-
seres ved Iellingestenens Udtalelser om Kristendommens Sejr og Norges
Erobring.
ZErFebiskop i Hamburg var dengang den unge, kraftige Adeldag. Han
var af en fornem Slægt og ved Venskabsbaand nær knyttet til det saksiske
Kongehus i Tyskland. Allerede hans Forgcrnger, Unne, havde genoptaget
Missionen i Danmark og Sverrig, men det var dog forst Adeldag, der satte
al Kraft ind paa at fortsætte i Ansgars Fodspor, og betragtede Grund-
fæstelsen af Kristendommen i Danmark sont sin Hovedopgave. Han fik Pavens
Tilladelse til at-indvie Bisper til de tre Hovedkirker i Danmark: Slesvig,
Ribe og Aarhus, og saaledes fik den danske Kirke nu egne selvstændige Ledere
og faste Udgangspunkter for Missionen i Landet
De danske Kongers Stilling til Kristendommen maatte faa en afgorende
Betydning for Kristendommens endelige Sejr orser den gamle Tro. Sluttcde
Kongen sig til den ny Cære, var det en Selvfolge, at hans Hird maatte
gøre det samme, og Kongens og de mægtigste Ukrends Eksempel maatte
snart virke i større og større Kredse. Det var derfor et afgorende Vendepunkt
i den danske Kirkes Historie, da Harald Blaatand forlod sine Fædres Religion
og gik over til Kristendonnnen·
Poppo var Navnet paa den Klerk, hvent Harald Blaatands Omvendelse
tilskrives Han var indkaldt til Danmark af en Hovding, der ønskede at lære
den kristne Tro at kende, og havde saaledes Cejlighed til at færdes sammen
med Landets Stormænd. Ved et Gcestebud, som overværedes af Kongen
og Poppo, faldt Samtalen paa Forskellen mellem den ny og den gamle
Tro. Medens Hedningerne hævdede, at Kristus vel var en Gud, men at
han stod langt under deres gamle Guder, traadte Poppo frem og erklærede,
at der kun var een Gud, den treenige, Fader, Son og Helligaand, og at
alle andre Guder kun vare Djervle og onde Aander. Kong Harald, der
skildres som en faatalende, noget langsom Mand, der holdt mere af at hore
end at tale, havde hidtil ikke blandet sig i Striden. Nu spurgte han Poppo,
om han kunde bevise sin Paastand, og paa dennes bekræftende Svar lod han
ham tage i Forvaring og stille under Opsigt. Den følgende Morgen maatte
Poppo bære et glødende Jern, efter Saxos Beretning formet som en Handske,
og da han efter fuldendt Prove fremviste sin Haand, var den uskadt. Kongen
folte sig overbevist, med hele sin Hird lod han sig dobe, og efter at Guds:
dommen var forkyndt paa alle Ting i Landet, sluttede mange, der hidtil
havde staaet vaklende i deres Tro, sig til den ny Lære Poppo blev senere
Biskop i Hedeby, og Sagnet fortæller, skont med Urette, at han ved en ny
Jernbyrd mange Aar efter overbeviste den svenske Kong Erik Sejrscel om
Kristendommens Sandhed.
Stortet af Kongen gik nu Kristendommen sin sikre Gang gennem Riger
Fra Slesvig havde den allerede tidligere banet sig Vej til Fyn og Smaa-
oernez nu stiftedes et nyt Bispedomme i det ældgamle Odense. Ogsaa i
tit —
l
CMS MKTRCR KHlthllK MMHKKME
Sjælland og Skaane grundfcestedes den kristne Casrez Kirker byggedes i Roskilde,
som fra nu af fortrængte tLejre, og i Lund. Med Rette har Harald Blaa-
tand i Kristusfiguren paa Mindestenen over sin hedeuske Faders Grav an-
tydet Ztiodscrtningen mellem den gamle og den ny Tid, og hans Sønnedatter-
son Sven Estridsson vidnede i sine hojstemte Ord til Adam af Breinen om
det Ry, hvori han stod hos sine nærmeste Efterkommere
Kong Harald var en stor Kriger. Ham skyldes Anlæget af det navn-
kundige Jomsborg Paa den ostligste af de to Øer ved Oderens Munding,
den nuvcrrende Wollin, havde Venderne anlagt en Handelsplads, Julin, der
blev Midtpunktet for Handelen paa Østersøen Den rige By ovede en uimod-
staaelig Tiltrækningskraft paa de griske Nordboer, og Harald Blaatand
betnaegtigede sig den tillige med det omliggende Land. Han byggede her
en Borg med en stor Havn, hvori der kunde ligge 500 tLangskibe, og lagde
en Del af sin Hird i Beseetning her under Anforsel af den svenske Prins
Styrbjorn, der var bleven forjaget fra Sverrig og havde søgt Tilflugt i
Danmark. Deres Opgave skulde være at opkræve Told og Afgifter af
Handelsmcendeuez men det lille Samfund udviklede sig snart til en selvstændig
Stat med egne Love, dannede med Vikingehærenes Cove som Forbillede, og
under Hovdinger, som jævnlig vendte deres Vaaben mod deres oprindelige
Herre, den danske Konge. Styrbjorn faldt paa et Tog til Sverrig, og Sigvald,
Son af den skaanske Iarl Strutharald, blev hans Efter-følger som Hovding
paa Jomsborg Jomsvikingerne havde allerede da Ord for uimodstaaelig
Tapperhed og Dumdristighedz men deres Navn skulde dog forst genlyde paa
alles Munde, da de paa Harald Blaatands Opfordring foretog sig at styrte
Haakon Jarl i Norge.
Paa mange Maader havde Harald Blaatand grebet ind i Norges For-
hold. Hos ham havde Erik Blodokses Sonner fundet Tilflugt, da Haakon
Adelsten fordrev dem fra Norge Han havde knæsat Harald Graafel og
ved hans Hjælp var det atter lykkedes Erikssonnerne at komme til Magten
i Norge efter Haakons Fald. Men de maatte anerkende ham som deres
Lensherre over det nordlige og vestlige Norge, medens han selv umiddelbart
beherskede det sydlige Norge fra Lindesnces til Gotaelv, det saakaldte Viken,
der fra gammel Tid havde staaet i noje Forbindelse med Danmark. Ogsaa
her synes han at have virket for Kristendommens Udbredelse med den Rid-
kærhed, der kendetegner hans Forhold til den ny Lære, medens hans Eens-
mænd, Erikssonnerne, der ogsaa vare kristne, ikke sogte at ove nogen Tvang
paa deres Undersaatter i saa Henseende. Men fra Norge kom den Mand,
der ved sine snilde og underfundige Raad skulde forlede Harald Blaatand
til de svigefulde Gerninger, der kaste en Plet paa den sidste Del af hans
Regering . — O
Haakon Jarl var Søn af HladejarslenSigurd, Haakon Adelstens tro-
faste Ven, der faldt som et Offer for Erikssonnernes Hævn og indebrcendtes
paa Hlade. Fordreven fra Norge kom den unge Haakon ned til Danmark
og blev optaget i Kongens Hird. Her kæmpede han med ved Danevirke,
da Kejser Otto 974 brød ind over Grænsev0lden og med sejrrig Haand
besatte hele Jylland lige til Limfjorden Hans Hu stod dog til atter at vende
— 02
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
