Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Valdemarsøn (G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ofksf
lllmtlltlttmtmmmittttttmtttmm
" ’ Z- -.—.-L» «
JS s.
- s ,-J-«
·ksj:ss:g-«-.T(LC - s- sk-
kr-
tm m « mm
ll
Skulde Danmark hæves, maatte Venderkampen gores til et stort natio-
nalt Foretagende. Straks var lesalon Sjælen baade i Forsvar og Angreb.
Kort for han blev Biskop, kastede han sig med sine Huskarle mod en hcrrgende
Venderskare og nedhuggede de langt talrigere Fjender ved Boslnnde. Da
Valdemar snart efter lod Ledingsflaaden ved Masnedo oplose sig uden at
udføre det paatcenkte Vendertog, maatte han høre djærve og bitre Ord af
Ubsalon· Et Hævntog mod Falstringerne, der spillede under Dække med Fjen-
derne, blev afbrudt ved at Kongen og Ilbsalon bleve livsfarlig syge, og under
denne Krise sandede de begge, at det ikke var mod Landsmænd, de burde
bruge deres Vaaben. For at overrumple Venderne besluttede de at gore
mindre Tog uden lang Forberedelse Straks i Foraaret llZ9 samlede man
Sjællænderne, fik Eskil og Skaaningerne med, men opbød forst Lolliker og
Falstringer i sidste Ojeblik, for at de ikke skulde vare Fjenden, og spildte ikke
Tiden med at sende Bud til Fynboer og Jyder. Nær havde Valdemar ogsaa
opgivet dette Tog. Ubsalon maatte tiltale ham haardt, saa han blev vred;
men bagefter indsaa han, at Ilbsalon havde Ret. De Danske hærgede Kysten
overfor Rygen, og da Ryboernes Flaade satte efter dem, fik den saa hvas
en Hilsen, at den opgav Forfolgetsen. Ved Hosten gjorde Valdemar og Ub-
salon et nyt Tog, sloge Ryboerne ved deres Borg Llrkon og forfulgte Ven-
derne langt ud i Stranden. Med Sakserhertugen Henrik Love aftalte Val-
demar dernæst fælles Optræden mod Venderne· Ved et stort Tog i ss60
stottede de Danske Saksernes Jndtrcengen i det nuvcerende 2Necklenburg, og vel
hostede Danmark ikke nogen Fordel af denne Færd, men dernæst tvang Ab-
salon Rygen til at underkaste sig ligesom i Erik Ejegods og Erik Emunes
Dage. Paa dette Vendertog vovede den nforfcerdede Bisp en eventyrlig
Sendefcerd til Henrik Love-, med ringe Folge red han tværs igennem Fjendens
Land og kom tilbage i god Behold. I disse og de folgende Uaringer sørgede
man ogsaa ivrig for Danmarks Forsvar. 2lbsalon laa paa Vagt ved Sund
og Bælt, end ikke Vinterens Js fkrcemmede ham. Kongen byggede Kastellet
paa Sprogo og tillige Vordingborg ved Flaadestcevnet, Esbern Snare grund-
lagde Kalundborg, Ubsalou rejste sin berømte Borg paa en Holm ved Havn
(Kobenhavn), som han havde faaet af Valdemar, og Fyn fik sine Kystborge.
Efter de første Vendertog kunde Danmark nyde en længe ukendt Fred,
hvorved den indre Vækst kunde styrkes og fremmes. Med stor Dygtighed
jævnede Ubsalon de ødelæggende Tingtrcetter og dæmpede Efterdonningerne
fra Borgerkrigens Tid. Paa storartet Maade udfoldedes samtidig det kirkelige
Opsving, fremfor alt Klostervæsenet. Trindt i Landet ser man nu de flittige
Cisterciensermunke rydde Stub og Sten, indtil Odemarkerne ere forvandlede til
smilende Haver og Vange. Allerede i Borgerkrigens Tid havde Eskil ved
Munke fra Clairvaux grundlagt Esr0m, kranfet af Skov og So, og til Tak
for sin Frelse og sin Sejr ftiftede Valdemar det rige Vitskol Kloster ved Tim-
fjordens store Bredning og gjorde Henrik, en af den hellige Bernards dyg-
tigste Disciple, til Abbed (liö8). Denne Henrik fik i Uarhus Stift dannet
et nyt Cistercietisersamfund, der efter en Del Omflytning fik blivende Stedi
Om ved Skanderborg. Buris ftiftede Tvis ved Holstebro, og ved Hjælp af
Munke fra Esrom fornyede 2lbsalon Soro Kloster, som var grundlagt af Skjalm
95 —
isp
mttttttttttttnmttmmtt m timistttttmmmmuun-ictttitttttmtmmiststttmtimmmtamtnmmitttmttt««t»
mä
ttlllllllllltlsllllllstllllllltlllillttltllllsslslllllllllllllllllllllllllillllslllllllllllllllllllllllillll
Dds Ho-
. · «,, , « At
· ’s « « Ud i
ssssslliilslillllssllllllllillllllllssslltislllsllllttstktlttllltttllltttltlltllltlllllllllsllllllillislcslllll ltsllllttslllllllttis ssstltllitllstsMiltlsstssttsllilllkttltlllllllllllllllllltstlilsk
Hvides Sønner-, og byggede den skonne Klosterkirke, hvor Hvideeetlingerne sik
deres Grave. Ligeledes indkaldte Ilbsalon den nidkcere Ubbed Vilhelm fra
Frankrig og satte ham over det ndartede Samlag af Kanniker paa Eskilso
i Roskilde Fjord (ll65); senere flyttedes Klosteret til IEbelholt ved Grip
Skov. Vilhelm var en uforfcerdet Forkasmper for de kirkelige Ideer og blev
siden æret som Helgen. Dette Klosteropsving fortsættes i den folgende Tid.
Nye Cistercienserklostre voksede op ved Siden af de ældre, Præmonstratenserne
fik ogsaa, særlig ved Eskils Virksomhed, flere Samlag, og til Fremme af
Korstogs-Tanken grundlagde Valdemar Untvorskov Kloster for Iohannitterne
Hele denne Udvikling fik storste Betydning for Landet aandelige og materielle
Interesser-. Var Kirken i det hele Kulturens Bærer-, gjaldt det ganske seerlig
Klostrene Munkene gjorde deres Nybygder til Monstergaarde og til Hjem-
steder for Vcrrkflid og Kunst; men ved den IErefrygt, de vakte hos Folket,
virkede de samtidig for de kirkelige Krav og hævede derved hele Kirken. Vee-
sentlig bidroge de ogsaa til, at Danmark nu traadte i noje Forbindelse med
Frankrig, Europas frennneligste Kulturland.
Mindre glædeligt var det Brud mellem Konge og 2Erkebisp, som frem-
kaldtes ved den store tittelige Splittelse i Luropa Eskil sluttede sig til Pave
Illexander den Tredje, som støttedes fra Frankrig; Valdemar godkendte derimod
den kejserlige Modpave og drog de fleste danske Bisper med sig. Efter flere
haarde Sammenstod med Kongen forlod Eskil Danmark (sl6() og opholdt
sig i Frankrig omtrent ? 2lar. Forgæves havde Ilbsalon sogt at mægle Fred;
nu gjaldt det for ham at læge Bruddet. Det var ham saare imod, at Val-
demar drog til det store Møde, som Kejser Frederik havde sammenkaldt i
Besanoon ved det tyske Riges Vestgrænse (ls62). Her gik det, som Ub-
salon havde anet: Valdemar maatte godkende Kejserens Censhojhed og blev
afhængig af hans Kirkepolitik, og Ubsalon kunde ikke afværge det; hans
frimodige Tale vakte blot Frederik Barbarossas Harme. Efter sin Hjemkomst
var Valdemar dog betænkt paa at sikre sit Rige mod den mægtige Nabo;
derfor byggede han den lange Teglstensmur ved Danevirke, der med god
Grund regnedes for et af hans ypperste Værker. Efterhaanden fjernede han
sig ogsaa fra Kejserens Politik og nærmede sig Eskil og det franske Kirke-
parti. Cistercienserne bidroge selvfolgelig meget til denne Svingning.
Imidlertid havde Valdemar blandet sig i Norges Anliggender Den
norske Hovding Erling Skakke bad ham om Hjælp mod Kong Haakon Hær-
debred (ll6s); til Gengæld vilde han afstaa ham Viken. Da Erling der-
næst virkelig vandt Norge for sin Son Magnus, krævede Valdemar, at han
skulde opfylde sit Loftez men det hnede hverken Erling eller Nordmændene·
To Gange søgte Valdemar forgcrves at sætte sig fast i Viken. Endog blandt
de Danske viste der sig Misstemning mod dette Foretagende. Erling gjorde
paa sin Side Tog til Danmark, men udrettede ikke noget, og efter nogle Ilars
Fejde sluttedes der Fred; men Valdemars norske Politik havde ikke bragt
ham Udbytte.
Med stor Virkning havde man derimod fra ll64c genoptaget Vender-
togene. Vel vare de en ny Vikingefærd, men da de betragtedes som Kors-
tog, stred det ikke mod Ilbsalons Bispeværdighed, at han idelig var Fører.
’ —- M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
