Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Menved. — Kristoffer den Anden. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i.
ti « — « - ." · . .
sssls UUUstU«s UUVUWUsNOUOlsfsludsschscnsst
Atter stod Riget uden myndig Konge. Erik Glippings ældste Søn
Erih som sik Tilnavnet Menved, var kun U—12 Aar gammel. Hans
Moder Ilgnes af Brandenburg overtog Formynderskabet og tog, under de
vanskelige og urolige Forhold, Hertug Valdentar af Sonderjylland til Med-
regent. Paa Danehoffet i Nyborg bleve derpaa Kongemorderne dømte skyl-
dige og straffede med Landflygtighed og Fortabelse af deres Gods.
En urolig og sørgelig Tid oprandt nu. De Fredlose søgte og fandt Til-
flugt hos Erik Præstehader i Norge, der stadig iicerede Harme imod det danske
Kongehus, fordi hans Moders Medgift og Ilrvegods ikke var blevet udbetalt.
Understøttede af ham opførte de Fredløse befceftede Borge rundt om de danske
Kyster, paa Hjelm, Samsø, Sprogo, Hunehals i Halland og flere Steder. Selv
drog Kongen med store uorske Flaader Gang efter Gang ned til Danmark, for-
enede sig med de Fredlose og hwrgede Landet. Paa Sjælland, Fyn og Smaa-
oerne ødelagdes Byer og Slotte, og der var ingen, der med kraftig Haand
kunde lede Forsvaret, før den unge Konge selv blev myndig og overtog Sty-
relsen 1292 Det foltes snart, at en kraftig Haand havde taget Styr-et. De
norske Angreb mislykkede-; og sygnede lidt efter lidt hen; Hertug Valdemar,
som efter Marsk Stigs Død havde nærmet sig de Fredlose og Uordnuendene,
maatte indgaa Forlig med Kongen, og endelig afsluttedes forelobig Kampen
med Norge l295 ved en treaarig Stilstand, hvorved den norske Kongeslcegts
Krav paa det danske Mødrenegods anerkendtes og de Fredlose eller deres
Urvinger fik Tilladelse til at vende tilbage og nyde deres Fædrenearv; men
Kongemorderne maatte ikke komme Kongefleegten for Oje.
Den ødelæggende Krig var forelobig afsluttet, men paa samme Tid var
stsmtmsmslmsusmmsssslssusssmtmsmtav-ut- .
0
til Kallundborg. Fastlcenket med Lænker til Stene laa 2Erkebispen i 36 Uger
i Taarnet i Søborg rinder utrolige Lidelser, medens Domprovstens Fængsel
efter 2? Ugers Forløb blev mildnet·
Vejlekonstitutionen skulde nu være traadt i Kraft, men det skete ikke;
thi Gejstligheden synes i det hele at have misbilliget TErkebispens Færd.
Denne trodsede imidlertid Sygdom og Savn. Forgceves tilbod Kongen For-
ligz han svarede med Haan og Trusler, »før skulde Kongen skære ham sonder
Led for Led end han gik ind paa Kongens Vilkaar.« Imidlertid havde Kon-
gen frigivet Jakob Lange, der foregav at vcere dødssyg. Men han blev
straks rask, da han var kommen ud af Fcengslet, og ilede nu til Rom, hvor
den myndige Pave Bonifacius den Ottende netop havde bestegetPavestolen·
Med Kraft tog Paven sig af Jens Grand, stadfæstede Vejlekonstitutionen og
sendte Kardinal Jsarnus til Danmark. Men for dennes Ankomst var det
lykkedes TErkebispen at slippe ud af Fcrngslet. Natten mellem den 15. og
Us. December førte den snilde og dristige Morten Madsvend Jens Grand,
syg og elendig som han var, over Soldorgs Mure ned til Stranden, hvor
et Fartoj optog Prcelaten og hans Redningsmand og forte ham til Lunde
Stifts stærke Fæstning Hannnershns. Kort efter drog IErkebispen til Rom,
og nu begyndte den store Proces mellem Kongen og ham for Pavens Fo-
rum i Rom. Den lærde Mester Morten Mogenson forte Kongens Sag med
stor Dygtighed, men Udfaldet blev dog, at han ved Pavens Dom 20. Febr.
l298 idomtes en Bode paa Llc9,000 Mark Penge og at Riget belagdes med
Jnterdikt, medens Kongen og hans Hjcrlpere bandlystes indtil den uhyre Bøde
var betalt. Efter faa Aars Forløb bekvemmede Kongen sig imidlertid til at
Tonderet lagt til en Strid af anden Urt, som skulde faa vidtrækkende Følger .· sk ydmyge sig for Paven. J en bønfaldende Skrivelse bad han denne om at stikke
Jens Grand, Peder Bangs ovenfor omtalte Søstersøn, havde besteget 2Erke- . . » - .» » » « M St. Peders Sværd i Balgen og endte med de Ord: Tal Herre, og din Tjener ».»
stolen i Lund. Hans Slægts Traditioner gjorde ham fra ung af til Fjende « -« . i " f ·» »s ( " zj ( s » piqutiiiiiik oxsi hører Dig- Ved PAVEUS Endelige DOM l302 Uedsattes BODEU til l0,000 Mark, ti
af Kristoffer den Forstes 2Et, og da han i289 med Kongens kun nød- j« ". » , ;. ’ . ·M·LIYI»»M4« Jnterdiktet og Bannet hævedes, og hvad der var det vigtigste, Jens Grand for-
tvungne Samtykke havde opnaaet Rigets højeste gejstlige Værdighed, tøvede »» » , «— s · " f , ·· » «f· » » - flyttedes til et 11denlandskSæde, medens Jsarnus overtog 2ErkebispesædetiLund·
han ikke med at yde de Fredlose sin Støtte og vise dem i Ord og Gerning sin , ’ « - « Saaledes var Striden med Kirken afsluttet og paa Danehoffet i Nyborg
Sympati. Han nægtede at sende Folk til Rigets Forsvar, han tillod Grev « 1303 blev de nærmere Bestemmelser trufne, som afsluttede dette lange og
Jakob af Nørrehalland at anlcegge Hunehals paa ærkebiskoppelig Grund, og bitre Uiellemvcerende mellem Kongehuset og 2Erkestolen·"
han førte Brevveksling og havde hemmelige Sammenkomster med de Fred- Erik Menved var vokset op under urolige og farefulde Forhold. De
løse, han fornyede endog Vejlekonstitutionen og bandsatte paa selve Danehoffet A »»»»·»»»»»»»»»»»»»«»«»»« »»»»« ····· .»»...« havde dog ikke udviklet ham til en moden og betænksom Fyrste, der med
i Nyborg Drosten Uage Jonson. Med ungdommelig Kraft, men tillige Ube- . . « MLDIG «- ««3« ( Liv . Omhu og Forsigtighed overvejedehvert Skridt, han foretog sig. Det var
lif-
sa .0· opad «Z—
sindighed vilde den unge Konge overhugge Knuden med Sværdet, og ligesom
Farfaderen havde handlet med Jakob Erlandson behandlede han nu Jens
Grand. Den 5te April l294k om Morgenen efter Messe kom hans Broder
Kristoffer til Lund; efter en kort Samtale med TErkebispen lod han denne
anmode om at komme ud iGaarden for at tale med Kongen. Næppe var
Ærkebispen traadt udenfor, før bevæbnede Folk sprang frem og greb ham
og førte ham til Tingstokken. Samtidig fængsledes Domprovsten Jakob Lange
i selve Kirken foran Alteret og førtes ligeledes til Tingstokken. Jførte elen-
dige Dragter og paa usle Og bleve de to høje gejstlige Herrer derpaa slæbte
tvwrtimod som om Tidens Uro havde faaet Magt over hans Sind og drev
ham fra det ene mere overilede Skridt til det andet. Det var midt under
Striden med Kirken og da Kampen med Norge og de Fredlose paa ny blus-
sede op, at han, behersket af Minderne fra sine store Forfædres Tid, rejste
Krav paa Overhojheden over de nordtyske Lande og sik Kejseren til at stad-
fæste det Brev, som Frederik den Anden 1214 havde givet Valdemar Sejr
og hvorved han tilsikrede Danmark Landet nord for Elben. Med væbnet
Haand greb han ind i Stridigheder mellem de meklenburgske Fyrster og vandt
et Stykke Land. Derpaa sluttede han Forbund med nordtyske Fyrster og erob-
cl
- gennem Skaane til Helsingborg og der kastede i Færgen tilsHelsingør, hvorfra L »
» »
uNMm
de i flyvende Hast førtes til Fængslet, Ærkebispen til Søborg, Domprovsten
,.-.(-·«.- asser Lid "x o!"3 rede Rostock som han overdrog til Hertug Henrik af Meklenburg som Leil.
Vel R ,?LY OYO xi OQ « , UM ,
saa-sum s: . Msmmshmflmcum » .»»—
121—
» »»»i»»»sc»»c»»» Senere anerkendte Lybek ham som Skytsherre, og sra nu af blev han indviklet i
» 122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
