Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete. — Oluf. — Erik af Pommern. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Nordtysklands vigtige Stæder, Rostock og Wismar, udseiidtes Kapere til
Stockholms Hjælp, og snart vriinlede Havet af Sorovere, de saakaldte Vitalies
brødre, hvis eventyrlige Bedrifter i lange Tider levede paa Folkemunde.
Talrige Byer gik op i Luer, og al Handelsvirksomhed standsede i de Aar,
da Stockholm forsvarede sig mod Margretes og Svenskernes samlede Magt-
Forst efter at det 1595 var kommet til et Forlig paa Lindholm Slot i Skaane,
hvorved Ulbrekt og hans Søn bleve losladte mod at overgive Stockholm,
kom der atter nogenlunde Ro og Orden. Men endnu i mange Aar sporedes
Efterdonningerne af den urolige Tid, og Vitaliebrodrene forsvandt forst lidt
efter lidt fra de nordiske Farvande.
Margrete havde samlet de tre nordiske Riger under sit Herredommez
det gjaldt nu kun om at faa Unionen fikret ved et fælles Kongevalg. I
Begyndelsen af 1596 havde hun faaet Erik af Ponnnern hævet paa den danske
Trone, og endnu samme Ilar lykkedes det hende at bevæge de svenske Herrer,
hvor iiodig de end vilde, til at hylde Erik som Sverigs Konge. Foreningen
under een Konge var nu fuldbyrdet, og den sik sin endelige Stadfæstelse paa
det store Uniousniode i Kalmar, Piusen l397, hvor TErkebisperne af Lund
og Upsala den s? Juni kronede Erik til Konge over Uordens tre Riger.
Man forhandlede derpaa om den Foreniugsakt, som skulde være en fælles
Grundlov for Rigerne, og St. Margretes Dag den 20. Juli l397 nedskreves
den Overenskomst, der var truffet mellem Margrete og de forsanilede Herrer.
Heri bestemtes det, at de tre Lande altid skulde have en fælles Konge, som
Rigernes Mænd i Samdrægtighed skulde vælge, naar Kongen var dod. Gen-
sidig skulde Rigerne staa hinanden bi i Krig, men Kongen skulde styre hvert
Land efter dets Lov og Ret og ikke fore Lov og Ret fra det ene Land ind
i det andet. —— Denne Overenskoinst blev dog aldrig til Lov efter Middel-
alderens for Love gceldende Regler. Den er skrevet paa Papir, ikke paa
Pergamentz den er skodeslost affattet, flere Rettelser i Teksten findes, den er
underskrevet af l? Herrer, men kun 10 have sat deres Segl paa Dokumentet,
og disse Segl ere paatrykke Papiret og ikke vedhængende i Snore og Kapsler
som det burde. Unionsdokumentet maa da betegnes som en Koncept, der
senere skulde renskrives, men aldrig er bleven det og altsaa heller ikke blev
til Lov. Grunden hertil maa formodes at være den, at Margrete ikke har
været fuldt tilfreds med Bestemnielserne, at hun har ønsket stærkere Garantier
for Foreningen: Kronens Urvelighed og fælles Lov og Ret.
Unionsbrevet blev da heller ikke det Dokument, hvorefter Margrete
styrede Rigerne. Hun styrede alle tre Lande ved danske Mænd, som hun
gav Hovedlenenez hun tog i Almindelighed kun det danske Rigsraad med
paa Raad i vigtige udenrigske Sager. Hendes Hovedformaal har været at
danne et stærkt Rige med en kraftig Kongemagt. Derfor kuer hun 2ldelen,
der maa boje sig for hende, som den aldrig har gjort det for nogen anden
Hersker. Hun nedriver dens Borge, fratager den Gods, styrker kort sagt
Kongemagten paa Udelens Bekostning. Derimod støtter hun sig paa Gejst-
lighedenz froin og troende skænker hun Kirken store Godser, Bisperne ere
hendes nærmeste Raadgivere, og Messer lyde overalt til Frelse for hendes
Faders Sjæl.
130 —
slllkllls » - Livsy-? ,j;(s.··,-«»-»-«
« . ti sxs « III
ss sixf
Udbyng zile f-
·.:.
-i ii- Mtfshiiii —)—— I
L-
Den unge Kong Erik blev aldrig myndig, saa længe Margrete levede.
Hun styrede og afgjorde alt, og med ihærdig Udholdenhed stræbte hun
ligesom Faderen at vinde Soiiderjylland tilbage til Kronen. Da Gerhard
den Sjette 1404 var faldet paa et Tog mod Ditniarskerne og kun efterlod
en Enke med to umyndigeS onner, lykkedes det hende ved snilde Underhand-
linger at komme i Besiddelse af store Dele af Landet. Men midt i sine
Bestræbelser herfor dode hun af Pest i Flensborg Havn Oktober Ule, just
som det var lykkedes hende at vinde Flensborg tilbage, som Holstenerne havde
overrumplet og besat. Med hende bortreves Kraften og Lykken fra den
danske Politik, som hun i mere end en Menneskealder havde ledet med en
Overlegenhed og et Held, som ingen dansk Regent for eller senere har be-
siddet. Hun stædtes til Hvile i Roskilde Domkirke, hvor det pragtfulde
211indesnicerke, sont Erik satte over hendes Grav, endnu indtager Hæders-
pladsen i Rigets gamle, ærværdige og paa historiske Minder saa rige Midtpunkt.
i
Ved Dronning Margretes Død overtog Grik af pommern nu alene
Rigern ies Styrelse Han havde genneingaaet en fortrinlig Skole i Statskunsteu
under sin Plejemoders Ledelse, han var tillige af Naturen udrustet med Evner
baade i ydre og indre Henseende, og han havde ved sin Side en karakterfast
trofast og djærv Kvinde, den engelske Prinsesfe Filippa, Soster til den be-
romte Kriger Henrik den Fenite. Uien han manglede den Selvbeherskelsens
og Maadeholdets Gave, som i saa hoj Grad havde behersket Dronning Mar-
gretes store Evner, og hans Regering henrandt derfor i srugteslose Kampe
mod indre og ydre Fjender, der tilsidst styrtede ham fra Tronen, efter at hans
Egensindighed forst havde bragt hele Statsinaskineriet i den uhjcelpeligste
Forvirring.
Det er dog ikke uden Deltagelse, at man følger Kong Eriks Færd: thi
han er den af de danske Konger, skont fodt Udlænding, der med storstJhær-
dighed og klarest Forstaaelse har fort Kampen for Sønderjyllands Forening
med Danmark. De unge holstenske Grever, Henrik og Tldolf, Grev Gerhards
Sønner, betragtede Sonderjylland som et af deres Slægt erobret Land. Lige-
som deres Fader vilde de ikke anerkende Lenspligten til den danske Krone, og
efter at Danehoffet i Nyborg UUZ havde fældet den Dom, at Sonderjylland
var hjemfaldet til Danmark, efterat Greverne havde fort Tlviudskjold mod
Kongen og Riger, udbrod en Krig, som fortes i over 20 Ilar med lige
Haardnakkethed fra begge Sider, men med overlegen Klogt og Dygtighed
fra de holstenske Grevers Side. I Begyndelsen havde Erik Overtagetz det
lykkedes ham at komme i Besiddelse af hele Sonderjylland med Undtagelse
af Gottorp Slot. Den tyske Kejser, til hvem begge de kceinpende Parter
havde overladt Ufsigelsen af en Voldgiftskendelse, erklærede endog s424» at
Sønderjylland uimodsigeligt var et dansk Len, og at Retten til at bortgive
det udelukkende tilkin den danske Konge. Men Greverne forkastede Vold-
giftskendelsen og fik Medhold og Hjælp hos Hansestcederne. Utter begyndte
som i Margretes Tid den frygtelige Kamp mod de nordiske Rigers Kyster;
Vitalianerne bleve paa ny kaldte frem af deres Smuthuller, Bergen blev
erobret og brændt, medens Lybekernes Flaade angreb Kobenhavn Her lede
—s5ss·—
i«i«si » Y · · - -.I§ i zs «z«
- . l
: S! iiMissiiniiii Us-
–- "» «
«« « fløi Y»· «
sjle Miss
Aff-
ø«ts» «7 . » .,
isktl s, · . -,., » » .« » -»
i’ « . ·— « i nc » «· , L. ss
iiiiiiiiiii · ! , . » ’ » »-»"ii J ’
Nsssslll llllttl tll sikK
. « .
sk- Hans-sid si-
Io ,——
d«! tlsC -"
dog de stolte Købmænd Nederlag paa Nederlag, deres Flaade maatte slagen
slygte bort fra Snndet, deres Angreb det følgende Ilar paa Kobenhavn blev
afslaaet med stort Tab af den djcerve Dronning Filippa. Men i Sonderjylland
trængte Greverne frem med stort Held; vel faldt den tapre Grev Henrik
ved Stormen paa Flensborg lLchZ men Ak Ilar efter faldt denne vigtige
Stad i Holstenernes Hænder, og tilsidst havde Erik kun Haderslev og Ære-
tilbage af det onistridte Land. Da samtidig Uro og Misfornojelse over
den evindelige Krigstilstand brod ud i de tre Riger, sluttede han Stilstand
med sine Fjender 14371 Hansestcederne fik deres Handelsrettigheder bekræftede
og Grev Ildolf beholdt, hvad han sad inde med af Sonderjyllandz men han
forlenedes ikke dermed, og som det i nyere Tider med Rette er hævdet, sikrede
Erik sig og Riget herved Muligheden til under gunstige Forhold at genoptage
Kampen om Soiiderjyllands Forening med Danmark.
Fra alle Sider strømmede Vanskeligheder ind over den af Skæbnen om-
tumlede Konge. J Norge vakte Misfornojelsen med de af ham indsatte
Fogder blodige Opstande af Illniuen; i Danmark tog man ham det ilde op,
at han aabenlyst stræbte efter at sikre sin Fætter Bugislav Kronen efter sin
Dod, og i Sverig samledes Hadet imod de danske Enibedsmcend og det
svenske Folks Uafhængighedstrang sig i den mægtige Folkebevægelse, der under
Engelbrekt Engelbrektsons Ledelse med rivende Fart kuldkastede Eriks Konge-
domme. En Stund saa det ud til, at Unionen skulde opløses ved dette første
kraftige Stod. Men saa mange Baand knyttede allerede Stormcendene ide
tre nordiske Riger til hinanden, at Folkebevcegelsen i Sverig standsedes af
Rigets Raad, der under den mægtige Marsk Karl Knutssons Ledelse i nogen
Tid fandt det klogest at bevare Foreningen. Uken Erik af Ponnnern blev
Sonofferet· Selv bidrog han hertil ved sin forunderlige Optræden, da han
ltchs forlod Danmark og drog over til Gulland uden at ville vende tilbage
til sine Riger.
Det danske Rigsraad sendte ham Opsigelsesbrev og indkaldte derpaa
hans Sosterson Kristoffer af Bayern, hvem det hyldede forst som Rigs-
forstander, senere som Konge. Ogsaa de Svenske valgte Kristoffer til
Konge, efterat Karl Knutsson havde faaet Finland som Len, og tilsidst hyl-
dede ogsaaRordmcendene ham, saa at Unionen nu atter var fornyet, omend
paa uregelmæssig Ukaade, idet hvert Land havde valgt for sig. Nken medens
Baandet var knyttet mod Uord, var det brister i Syd. Tvunget af Omstæn-
dighederne havde det danske Rigsraad sluttet Forlig med Grev Udolf og
indromniet ham hele Sonderjylland, ogsaa Ills og Ære. Kristoffer tiltraadte
Forliget og forlenede ham og Ilrvinger med Hertugdommet som et arveligt
Len. Tillige fik Hansestcederne den store Jndremmelse at blive fritagne for
at svare den af Kong Erik i Ilaret stls25 paalagde Øresundstold. Alt hvad
Erik af Pominern havde kæmpet for, var nu opgivet. Sin Hustru havde
han mistet nogle Uar før sin Tronafsættelse —- hun ligger begravet i Vad-
stena —; selv levede han paa Gulland som en Slags kongelig Sorover, uden
at der i Kristoffers Tid blev lagt ham synderlige Hindringer i Vejen. »U«tin
Morbroder skal ogsaa leve,« var hans Svar paa de Svenskes Opfordringer
til at bekrige ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
