Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Fjerde. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JWMWMM
, s se ·" i ii ii
ssik Is-
7«–«-s-s-s-—
M —ckms » PRESWERSR i KBDTEN -
Efter Kalmarkrigen folger en Fredsperiode paa tolv Ilar— rige paa
al nyttigt Urbejde i Fredens Gerning Kong Christian var fremfor alt en
virksom Mand; selv gik han i Spidsen for ethvert nyt Foretagende paa Han-
delens og Vindskibelighedens Omraade, tagende Initiativet og ikke skyende
noget Offer for at gennemfore sine Planer. Virksomhedstrangen var ikke
stor her i Landet, for det meste maatte Kongen søge sine Hjælpere i Udlandet
og da scerlig blandt de dristigere Hollcendere, der i hine Dage gik forrest
blandt Nationerne, hvor det gjaldt saavel praktiske som ideelle Formaal. Det
var Handelskompagniernes Tid-, Hollcrnderne begyndte, Englcenderne fulgte
efter, og hvorfor skulde ikke ogsaa en Søstat som Danmark kunde gaa idet
samme Spor. Derfor udvidedes og stottedes Handelskompagnierne, som
skulde drive Handelen paa Island og Gronland, derfor oprettedes Saltkom-
pagniet med Eneret til Forhandling af raffineret Salt, som tilvirkedesi Salt-
vcerkerne i Danmark og Norge, derfor stiftede Kongen endelig 1616 det
ostindiske Handelskompagni i Kobenhavn. Store vare Forventningerne, der
knyttede sig hertil. Saavel Kongen selv som private tilskod store Summer,
og med Begejstring hilsede-; den forste Flaade, der under Ilnforsel as Ove
Gedde Udss sejlede til Indien efter Tilskyndelse af en hollandsil IEventyrer
Marselis Boshouwer, der gav sig ud for at være hidsendt af Kejseren as
Ceylon, for at knytte Handelstraktater med Danmark. Rigtignok viste det
sig at være et groft Bedrag, og Ekspeditionen til Ceylon gav intet nævne-
vcerdigt Udbytte; dog lykkedes det at grundleegge en Koloni paa Koromandel-
kysten, hvor Tranquebar blev en dansk Handelsplads og Feestningen Dans-
borg byggedes. Men den ostindiske Handel gav ikke det forventede Udbytte;
den kostede som alle vore oversoiske Kolonier mere end den indbragte· ——
Store Forventninger knyttedes ogsaa til Iens Munks Rejse til Gronland med
det Formaal at finde Nordvestpassagen gennem Hudsonbugten. Ukendskab
med de klimatiske Forhold gjorde, at Rejsen mislykkedes. Iens Munk vendte
selvanden tilbage, efter at hans Mandskab var omkommet og Skibene odelagt.
Det var i Haabet om det store Handelsrore, som de ny Foretagender
skulde kalde til Cive i København, at Kong Christian 1619—22 opførte Børsen.
Hovedstaden var i det Hele Genstand for Kongens levende Omsorg. Ved
Bygningen af Umagerbro forbandt han den gamle Stad med den ny, efter
ham selv opkaldte Bydel paa Umagen Rosenborg fuldendtes 1624» uden
for Vesterport begyndte en ny Forstad at rejse sig, og paa alle Maader
støttede Kongen private Foretagender, der kunde være til Gavn for Sta-
den. Men ogsaa udenfor Kobenhavn sinde vi overalt Minder om hans
store Virksomhedstrang Frederiksberg Slot fuldendtes med en Pragt og
Smagfuldhed i den indre Udstyrelse, som ingen Kongeborg endnu havde
været smykket med; Kronborg ombyggedes, det lille Iagtsiot Ibstrup ved
Icegersborg opfortes, og ny Stceder rejste sig paa Kongens Bud, boerende
hans Navn. Saaledes Christiansstad i Skaane med sin beromte Kirke,
Christianssand og Christiania i Stedet for det afbrceiidte Ole i Norge, og
da man i Norge havde fundet rige Sølvaarer paa Greeiisen af Numedalen
og Telemarken, rejste Bjergstaden Kongsberg sig som Midtpunkt for en Virk-
somhed, til hvilken man satte de største Forhaabninger.
mc —
» insmitskitttmkimuuum ( MQMM
i
»
l
i
Fes-
" M-
.–-·-"J«- · « i «
-utlss!-n-i!u.k« - .-
S
oss-
- JM
is-
ktx .
Uds-
- ——’»
C
O
SQ
· - ·g»g«
Haand i Haand med denne travle Virksomhed gik Indretningen af
almennyttige Foretagender, som Oprettelsen af Postvcesenet, Unlceget af Tugt-
huset eller Bornehuset, der sattes i Forbindelse med Fabrikker, Udarbejdelsen
af nyttige Love: Rigens Ret og Dele, Birkeretten og den store Reces, Om-
sorg for de unge Studenter, da Regensen byggedes, og en levende Interesse
for Skolevoesenetz ny Skoler oprettedes efter en forbedret Skoleplan, Gym-
nasier stiftedes med en videregaaende Undervisning ved de vigtigste lærde
Skoler, og det adelige Ilkademi i Soro oprettedes som en Slags Medbejler
til Universitetet i Kobenhavn.
Denne lykkelige Tid afbrodes pludselig ved den frygtelige Krig, der
danner Vendepunktet i Kong Christians og Danmarks Historie i det hele.
Efter Opgoret med Sverig 1615 havde Christian den Fjerde søgt at styrke
sin politiske Indflydelse ved at gribe ind i Uordtysklands forviklede religiøse
og politiske Forhold. Han havde faaet sin ncestceldste Søn Frederik valgt
til TErkebiskop i Bremen og Verden og Koadjutori Magdeburg, han havde
en kort Tid holdt Stade besat og han havde endelig ved Ilnleteget af Fæst-
niugen Gliickstadt sogt at benicegtige sig Herrcdoimnet paa Elben, ligesom
Besiddelsen af Breinen og Stade sikrede ham Herredømmet over Veser-
flodens Munding. Som Hertug af Holsten var han Ukedlem af den neder-
saksiske Kreds, og han kunde saaledes ikke blive uberort af den store
Religionskrig, som fra 16l8 delte Tyskland i to fjendtlige Cejre Fra
Bohmen, hvor Krigen var udbrudt, havde denne efterhaanden forplantet sig
til Nordtyskland, og Kejserens og den katolske Ligas Sejre truede protestan-
tiske Fyrster med Undergang. Kong Christian var oprindelig ikke stemt for
nogen Indblanding i de tyske Forhold-, han selv og fremfor alt det danske
Rigsraad saa den store Fare, som truede Danmark, hvis Krigen fik et
ulykkeligt Udfald. Men Forholdene førte ham med uimodstaaelig Kraft ind
i Krigshvirvelen. Med den storste IEngstelse havde Frankrig, England og
Nederlandene fet, hvorledes det habsburgske Hus’s Magt steg med Sejren
over de tyske Protestanter, og skont disse Stater ikke selv havde nogen Lyst til at
deltage i Krigen, haabede de at kunne standse Kejserens Fremgang ved Hjælp
af de nordiske Fyrster. Baade Christian den Fjerde og Gustav Adolf til-
skyndedes seerlig af den franske Statsmand, Kardinal Richelieu, ved Løfter
om Pengehjcrlp og anden trofast Bistand Det saa et Øieblik ud, som om
Gustav Udolf vilde paatage sig Byrden; da valgtes imidlertid Kong Christian
til Oberst for den nedersaksiske Kreds og dermed til Vogter af den prote-
stantiske Religion. Han tog imod Valget, vistnok ikke med let Hjerte; han
vidste, at der ingen Enighed var mellem de protestantiske Fyrster; han mødte
den alvorligste og mest iiidtrcengende Modstand hos det danske Rigsraad,
der aldrig vilde betragte hans Forpligtelser som;Medlem af det tyske Fyrste-
forbund for bindende for hans Stilling som dansk Konge, og han saa endelig
Gnstav Ildolf trække sig tilbage, hemmelig glad over at se sin tidligere Med-
bejler komme til at rage Kastanierne ud .af-(Ilden. "Men da han havde
taget sit Parti, stod han fast i sin Pligt, og han begyndte Krigen med en
Herr paa henved 30,000 Mand, med hvilken han rykkede ind i Tyskland i
Landet mellem Veser og Elben«
— irk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
