Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Tredje. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mc QMTITMM
» .
ILA
Tis Sik- EO «
) . «
» » ,-
NTAHJ
ussmmsisiis»q»» »», »»»» Hspk
Efterretningen om Karl Gustafs tLandgang naaede Kebenhavn Søn-
dagen den 8. August om Nkorgenen Frygt og Rædsel greb alles Sind;
ingen Modstand syntes tænkelig: Fæstningsværkerne dels forfaldne, dels under
Arbejde, Besætningen kun ringe, Provianten næsten opsluppet paa Grund af
Aarstiden· Og dog forvandledes som ved et Trylleslag Stemningen. Kong
Frederik var i dette Øjeblik det samlende Midtpunkt; han afviste enhver
Tanke om Redning ved Flugt, med Tillid henvendte han sig til Kobenhavns
Borgere, og hans Tillid blev ikke skuffet. Med Borgemester Hans Nansen
som Ordfesrer lovede de at ville værge deres Stad og Kongens Trone. Kon-
gen sikrede Staden til Gengæld Privilegier som en fri Rigsstad og gav Bor-
gerne store Rettigheder, der stillede dem lige med Adelen· Nu tog man fat
paa Forsvaret. Fæstningsværkerne udbedredes, Proviant indhentedes fra Om-
egnen, Borgerskabet traadte under Vaaben, den samlede Styrke, som For-
svaret kunde 0pstille, beløb sig til c. 7000 Mand, i Spidsensfor hvilke stod
Stadens Kommandant, General Hans Schack, Christian den Fjerdes Søn
Ulrik Christian Gyldenlove, Stadshauptmanden Frederik Turesen og fremfor
alle Kongen, der uafbrudt Dag Og Nat firrdedses paa Voldcne og i Bycns
Gader og her skabte sig den Folkeyndest, der i sine Følger skulde fore til
Kongemagtens Foregelse og Adelsherredommets Undergang.
Da Karl Gustaf nærmede sig Kobenhavn, saa han dens Forstæder brænde
Han havde ventet, at alt vilde falde ham til Fode, thi danske Udsendinge havde
været hos ham for at bede om Fred. Men han vilde kun Danmarks fuld-
stændige Tilintetgorelse, og Fredstilbndene bleve afviste· Nu vidnede Nog-
skyerne over den brændende Forstad om, at Kobenhavn vilde værge sig —
og dette havde han ikke ventet. Han havde intet Artilleri og turde derfor
ikke følge Dahlbergs Tilskyndelse til straks at storme Staden. I Stedet for
besluttede han at underkaste Staden en regelmæssig Belejring De af Chri-
stian den Fjerde opførte Befæstninger udenfor Seerne omkring Kobenhavn
vare blevne opgivne af de Belejrede, og herfra førte nu Svenskerne deres
Tøbegrave frem mod Voldene. Indenfor Byens Uinre var Begejstringen
stor. Alle vare under Vaaben og skyede ingen Fare, naar det gjaldt at volde
den fremtrængende Fjende et foleligt Tab. Gang paa Gang foretoges dri-
stige og ofte heldige Udfald, i hvilke især Ulrik Kristian Gyldenlove udmær-
kede sig. Besætningen i Lobegravene blev nedhugget og disse selv tilkastede.
Saa længe Karl Gustaf intet Skyts havde, kunde han intet udrette. Da for-
synedes Belejringshæ·ren i Begyndelsen af September med Artilleri» Dette
kom fra Kronborg, hvorhen Karl Gustaf havde sendt Wrangel med en Del
af Hæren. Ogsaa Kronborg vilde have kunnet værge sig længe, hvis ikke
Wrangel snildt havde benyttet sig af Kommandanten poul Benfeldts Fejhed
og Dumhed. Ved at indbilde ham, at Kobenhavn havde overgivet sig, fik
Wrangel ham til at udlevere det prægtige Slot med dets store Forraad af
Kanoner og Ammuniti0n. Dette førtes nu til København, og snart begyndte
Kanonerne at spille mod Staden. De mørke Nætter gjorde tillige Forsvaret
af de vidtstrakte Fæstningsværker trættende og vanskeligt, Provianten begyndte
at slippe op, og man kunde frygte for, at den første Samdraegtigheds Aand
skulde blive afløst af Mistillid og Forsagthed· Under disse vanskelige Forhold,
186 —
MSMZ
M. . A I-
V z Øms««9
-j ejfek e
da alt syntes at vende sig til Svenskernes Held, reddedes Hovedstaden af
den hollandske Flaade.
Samme Dag Efterretningen om Karl Gustafs Landing kom til Køben-
havn, afrejste den hollandske Gesandt v. Beuningen for at tilskynde sine Lands-
mænd til at støtte Danmark. Nederlcenderne kunde ikke med Ro se paa, at
Svenskerne bleve Herrer ikke alene over Ostersoen, men ogsaa over begge Sundets
Bredder. I stor Hast udrustedes en Flaade paa 35 store og 10 mindre
Orlogsskibe under Admiral Jakob af Obdam, Herre til Wassenaerz 2200
Mand, kommanderede af Oberst Piirhler, gik ombord paa 28 Fartøjer, og
den 23· Oktober laa den mægtige hollandske Flaade nord for Kronborg.
Ved Efterretningen herom sendtes en lille Eskadre paa ? Skibe under Rigs-
admiral Henrik Bjelke ud i Sundet for at forene sig med Hollænderne,
medens den svenske Flaade laa Syd for Kronborg, rede til at tage Kampen
op med Hollcenderne under selve deres Konges Ojne, der var ilet til Kron-
borg for at være Vidne til det frygtelige Skuespil, der nu skulde opføres·
Den 29. Oktober blev Vinden gunstig; under en mægtig men uskadelig
Kanonild fra Kronborg og Helfmgborg scjledc Hollcenderne gcnnein Sundets
smalle Tob, hvor nu den svenske Flaade spærrede den Vejen. I 5—6 Timer
varede Kampen, da maatte Svenskerne trække deres Skibe ud af Slaget,
uhindret forenede Hollænderne sig med den lille danske Eskadre og ved Aftentid
naaede de Kobenhavn· Undsætningen betød Danmarks Frelse: en Stormagt
havde lagt sit tunge sLod i Vægtskaalen til dets Fordel, og den hollandske
Hjælpehær tilligemed den medbragte Proviant sikrede Staden mod et plud-
seligt Overfald og mod Hungersnodens Rædsler Den følgende Dag trak
Karl Gustaf sin Hær tilbage til Bronshoj
Allerede forinden vare Danmarks andre Forbundsfæller, Brandenburg,
Polen og Kejseren komne til Landets Undscetning· En 30,000 Mand stærk
Hær under Kurfyrst Frederik Vilhelms Anforsel var i Slutningen af September
rykket ind i Holstenz den forræderske Hertug paa Gottorp Slot blev gjort
uskadelig og Sønderjylland og Als erobret. Inden Aarets Udgang vare Sven-
skerne ogsaa fordrevne fra Jylland, men de fremmede barbariske Tropper
plyndrede og udsugede Landet, som om det havde været Fjendeland, og i
Kirkerne holdt Katolikerne deres Gudstjeneste
Samtidig havde en Del af de ved Roskildefreden afstaaede sLandsdele
løsrevet sig. Under General Iørgen Bjelkes Ledelse rettede Normcendene
et kraftigt og lykkeligt Angreb paa Trondhjem· Den svenske Garnison maatte
kapitulere og i Begyndelsen af December var atter hele Norge samlet.
Rigtignok mislykkedes et Forsøg paa at generobre Bahus Cen, men samtidig
afsloges Svenskernes Angreb paa FrederikshaldJ Paa Bornholin rejste Be-
folkningen sig under Anforsel af Iens Kofod, den svenske Kommandant Printzen-
sköld blev skudt, Hammershus maatte overgive sig og den 9. December 1658
var Oen atter befriet for sin paatvungne Hersker-» Derimod mislykkedes et
Forsøg paa at rejse Skaaningerne, og de patriotiske Førere for Sammensvær-
gelsen maatte lide Døden paa Skafottet.
Imidlertid forberedte Karl Gustaf sig til at slaa det afgørende Slag.
Efter lange Forberedelser besluttede han sig til at tage Kobenhavn med Storm.
— 187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
