Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Fjerde. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
–."—":N
tie Omska VMAVGZEN
r ,
F HHO
JPQ m. — Most sk.
Frederik den Fjerde var født lG7l» Han havde kun faaet en tarvelig
Opdragelse og hans Dannelse og Kundskabsudvikling var meget ringe. Men
han medbragte til sin ansvarsfulde Geruing en energisk Vilje og en be-
tydelig Urbejdskraft, en Sans for fornuftig Okonomi og et sundt praktisk
Blik paa Forhold og Mennesker, der bodede paa den mangelfulde Op-
dragelse og gjorde ham til en af Enevceldens mest folkeyndede Konger.
Hans Regeringstid er en Blods- og Jernalder for hele Europa. J Vesten
og Syden rasede den store spanske Urvefolgekrig gennem lZ lange Aar, i
Nord og Øst den store uordiske Krig fra l700——1721. Det er Marlboroughs
og Prins Eugens af Savoyens Tidsalder, det er Karl den Tolvtes og
Peter den Stores Tid —— ogsaa Danmark-Norge tog sin Part af Krigens
blodige Jdrcetz det fostrede Nordens sidste Viking, den udødelige Tordenskjold.
Man forarges ofte over den Krigslarm, soin Historien genlyder af’
Men man maa erindre, at Fortidens Niennesker saa med andre Ojne paa
Krigen end Menneskene nu til Dags. Tilvisse foltes den og dens Folger
som en Ulykke, men medens man nu strceber efter at bære ydmygelserne og
Tabene uden Haab oin Oprejsning, saa higede man dengang kun efter at
genoprette Nederlaget og vinde det tabte tilbage. En Krig havde derfor
altid den næste Krig til Følge, og for Danmark var det det tabte Skaane,
hvis Generobring Gang efter Gang kaldte Folket i Vaaben. Sverig var
2lrvefjenden, hvis Slag man altid frygtede og søgte at være rede til at
møde Derfor var Sverigs Forbindelse med det gottorpske Fyrstehus en
stadig Trusel imod Rigets Selvstændighed, og scerlig i Slutningen af det
l?de Aarhundrede rummedes der heri en frygtelig Fare. Den unge Hertug
Frederik den Fjerde af Gottorp var blevet gift med Karl den Tolvtes Søster,
hans Indflydelse paa Svogeren var stor, og det kan derfor ikke betragtes som
nogen letsindig Handling, at Kong Frederik, efterat have sikret sig ved Forbund
med Polen og Rusland (Kong 2lugust og Czar Peter) søgte at gore ham
uskadelig ved at trænge ind i hans Land og erobre hans Foestninger. Men
det var et uheldigt Gjeblik England og Holland vilde have Fred i Norden
for uforstyrret at kunne kaste sig over Frankrig, og Karl den Tolvte, hvis Evner
og Egenskaber ingen kendte, viste sig Ojeblikkets Alvor voksen. Da derfor
den engelsk-hollandske Flaade havde forenet sig med den svenske og efter et
forøvrigt unyttigt Bombardement paa København beherskede Havet saaledes,
at Karl den Tolvte kunde føre sin Hcrr over til Sjælland, maatte Krigen stanse.
Freden i Travendal ·(l700) bragte Danmark en ny Ndmygelse ved at sikre
Hertugen af Holsten-Gottorps uafhængige Stilling og gøre ham til en endnu
frygteligere Fjende ved hans Forbund med Sverig, end han tidligere
havde været-
Medens Sverigs Heltekonge paa sin Sejersbane i Rusland og Polen
hævede sit sLands og sit Folks krigerske Beretnmelse til det Højdepunkt, hvor-
fra Faldet senere kun blev desto frygteligere, arbejdede Kong Frederik jævnt
og stille paa at styrke sit Riges Kraft og fremme dets Jndbyggeres Tarv.
l702 ophævede han Vornedskabet, det trykkende Baand, som i Aar-
hundreder havde hvilet paa de danske Øers Bondestand Han gennemforte
det trods alvorlig Modstand fra Godsejernes Side, og hvor meget end den
196 —-
Ik-
nksx I snstxssk
. . Mit-Ik- k? Skele
strid-
sk-
I
f-
isk-
I
skx
R
2!
Ørk s
g-
følgende Tids Udvikling svækkede Betydningen af denne Bondestandens Fri-
gorelse, saa man dog i senere trange og ulykkelige Tider altid hen til Kong
Frederiks kongelige Gave som det Udgangspunkt, hvorfra en ny og bedre
Tid paany kunde oprinde. Da Landboreformerne i Uarhundredets anden
Halvdel tog et saa mægtigt Opsving, pegede man paa Vornedskabets Op-
hævelse som paa et Lofte, Enevaelden havde givet og som det var forpligtet
til at opfylde.
Grunden til at Vornedskabets frigorende Folger for Bondestanden ikke
viste sig, var den, at Kong Frederik Aaret forinden havde oprettet en ind-
fodt Herr, Candmilitsen kaldet, hvis Udskrivning udelukkende hvilede paa
Bonden. Den 18000 Ukand steerke Hcer udskreves fra hele tLandet, som
inddeltes i Ccrgd, der hver skulde stille en Mand til Gaarig Krigstjeneste.
Men lserreiiicriideiie skulde besorge Udskrivningen og alle de udskrevne for-
pligtedes til ikke at forlade Godset for efter endt Krigstjeneste» Herved ind-
skrænkedes atter Bondens Frihed, og senere kom —— som det skal vises —
endnu stramniere Baand. som gjorde Tilstanden endog langt værre end den
havde været for Vornedskabets Ophævelse. Men Candevcrrnet var imidlertid
et betydeligt Fremskridt derved, at det skaffede Landet en indfodt Hver og
saaledes kom til at danne Overgangen fra de hver-vede Hcere til
Folkehwren.
Karl den Tolvte havde imidlertid overvundet Russerne ved Narva og efter
sejrrige Felttog sat Stanislaus CesZinsky paa den polske Trone og tvunget
Kong Ilugust af Sachsen til Fred. Derpaa var han trcriigt ind i Rusland,
men her udviklede Forholdene sig til hans store Skade. Czar Peter erobrede
Oftersoprovinserne og Svenskerne fordybede sig i det indre af Rusland, hvor
deres Skcebne afgjordes i Slaget ved Pultava. Frederik den Fjerde kunde
ikke blive rolig Tilskuer til de for Sverig ulykkelige Begivenheder, der paa
ny fremkaldte Haabet om Generobringen af de skaanske Provinser. Paa
Tilbagerejsen fra Jtalien traf han 1709 sammen med Kurfyrsten af Sachsen
i Dresden og her afsluttedes et Forbund mod Sverig. I Slutningen af
Aaret fortes derpaa en dansk Herr over til Skaane. »Nu eller aldrig« hed
det, skulde Skaane erobres. Anen i Slaget ved Helsingborg overvandt
Magnus Stenbock den danske Herr, og der var heller ikke længer den varme
Stemning i Skaane for Danmark som tidligere; det var lykkedes Sverig at
knytte det til sig ved stærke Baand. Fra den Tid har ingen dansk Hcer
betraadt Skaanes Grund. —· — »
Krigen førtes det folgende Ilar i Sverigs tyske Provinser — Poinmern
og Breinen —-, hvis Erobring fuldbyrdedes trods det Nederlag, som Stenbock
ogsaa her tilfojede den danske Hcer vedGadebusch (20. Decbr. l?t2).
Thi Stenbock blev af sine i Tal overlegne Modstandere nødt til at trække
sig tilbage og havde ingen anden Udvej end at rykke op i Holsten, hvor
Illtona afbrændtes, og hvor han efter hemmelige Forhandlinger med den
gottorpske Regering besatte Feestningen Tonning Omringet af den danske
Herr maatte han imidlertid overgive sig, hele hans Hær faldt i dansk Fangen-
skab, og den danske Regering fik tillige fuld Vished for, at den gottorpske
Hertug var optraadt som dets Fjende-
— 19?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
