Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Sjette (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
H-
-
. l;
1
Ps-
ens Hav
Det politiske Spørgsmaal, hvis Tosning i Slutningen af det ssde Aar-
hundrede især optog de nordiske Rigers Statsinænd, var Spørgsmaalet om
Havets Frihed. Det var blevet brændende ved den store nordamerikauske
Frihedskrig (s7?6——83), i hvilken lidt efter lidt de fleste af Vesteuropas Sø-
magter deltog, og under hvilken England og tildels Frankrig søgte at
hindre de ueutrale Candes Handel paa de krigsforende Lande. Gennem et
vidtstrakt Kaperuvæseu lagdes der Skibsfarten de utaaleligste Hindringer i
Vejen, og det var for at raade Bod herpaa, at A. P. Bernstorsf 1778
foreslog Kejserinden af Rusland at forene sig med Danmark om Fastseettelsen
af visse Hovedregler for Sejladser, som man ved et gensidigt Forbund skulde
søge at hævde. De bestod i følgende Punkter-: neutrale Staters Skibe skulde
frit kunne besøge de krigsforende Taudes Harme og have Ret til at føre
alt Gods, undtagen Krigsfornodenheder, tilhørende de krigsforende Magters
Undersaatter, (frit Skib giver fri Caduiug): en Blokade skulde, for at være
gyldig, være i Stand til fuldstændig at spcrrre den paageeldende Havn,
være e··ektiv, som man udtrykte sig Jesjseiinden Nr ikke straks villig til
at gaa ind paa dette Forslag, og imidlertid forhaudlede Berustorff særskilt
med England og fik afsluttet en Craktat, hvorved Begrebet Kontrebaude
nærmere bestemtes, og i hvilken en stor Del af Ruslands Udforselsprodukter
kom til at optages blandt Koutrebandeartiklerne. Samtidig havde imid-
lertid Kejserinden optaget Bernstorsfs tidligere Forslag og formaaet Sverige
og flere andre Stater til at slutte sig dertil; ogsaa Danmark maatte, troes
Traktateu med England, tiltræde ,,den væbuede Neutralitet« l?8(), men
Bernstorffs Stilling var derved blevet uholdbar, og han maatte trætte sig
tilbage fra sin Stilling som Udeiirigsminister paa Grund af Ruslauds Viis-
foruojelse med hans Forhandlinger med England l784k overtog han imid-
lertid igen Styrelseu, og han sorte den fra nu af til sin Dod med stor Kraft
og Dygtighed. Vel kunde han ikke hindre, at Danmark i Aaret l788 maatte
opfylde sin Forbundsforpligtelse mod Rusland og augribe Sverige, da dette
Riges Konge Gustaf den Tredie paaforte Rusland Krig; men denne kortvarige
Krig endte hurtig ved Englands og Preussens Interventiou, og i de folgeude
Aar forstod Bernstorff at holde Danmark udenfor de store Krige, som Revo-
lutionen fremkaldte i Europa, samtidig med at han med Kraft hævde-de den
danske Handels og Skibsfarts Frihed trots Englcrndernes Overgrel). Det
var med dette Formaal for Gje, at han l?9tl· afsluttede et Neutralitetsforbund
med Sverige, hvori begge Stater forpligtede sig til at udruste Flaader, som
kunde hævde Herredømmet og Sejladsen paa Østersøen- Under disse lykkelige
Forhold blomstrede den danske Handel som ingensinde for eller senere. Paa
alle Have sejlede danske Fartøjer dels i direkte Fart dels i Fragtfart, og store
Rigdomme samledes af den kobeuhavuske Handelsstaud, hvis Forbindelser
strakte sig over alle Verdensdele.
Da døde A. P. Bernstorff d. Zi. Juni s?9?. Vanskelighederne ved
Hævdelsen af den frie Sejlads vare imidlertid stedse blevne større og den
danske Regering greb derfor til den Udvej at lade Koffardiflaaderne ledsage
af danske Krigsskibe. Englcenderne vilde dog ikke auerkende det danske Or-
logsflags Ret til at være Beskyttelse for de Handelsskibe, som sejlede
216 —-
C-
67
«cy
«- .’
-
« IYILO
-« s
Ek-
O
-4-?-
»
W
. Uh ·« -
et-
Wmtykvokvnktkmnuv
—,’.—
Dit-;Ikki«—192«s—»rsg—»—ssektsidag-.ggtYE-—«x—sxt-xs.-YHTYH
81808 O 18«39e
«-
- ——»—-«» » ,,- » «»—
sæt-mestsem-osssskssissssssxsscswansaae-sig
«- -
Parti af Kjøbet-Et
llllllllllklillllliksltllls
under dets Konvoy, og fordrede Ret til at visitere Skibene· Det kom jævnlig
til Sammenstød mellem begge Candes Krigsskibe, og særlig vakte det Opsigt,
da Fregatten Freja under Kaptajn Krabbes Befaling efter en Kamp med
engelske Skibe i Kanaleu maatte stryge Flaget, medens Konvoyen blev-fort
ind i en engelsk Havn. Dog enedes man om, at Danmark forelobig skulde
opgive at konvoyere sine Handelsfartøjer.
Da hildedes Danmark paany i Ruslauds Garn. Kejser Povl, Englands
Fjende, opfordrede Danmark og Sverige til at foruy Neutralitetsforbundet af
1780 Den danske Regering haabede at kunne holde det gaaende med begge,
og sluttede sig til Forbuudet i Slutningen af Aaret 1800 England betrag-
tede det som et fjendtligt Skridt og beslaglagde straks alle Forbundsmagternes
Handelsskibe i engelske Havne, ligesom det gav Ordre til at augribe deres
Krigsskibe i fremmede Farvande. Snart kom det til Sammenstød rundt om
paa Havet, og de danske Kolonier faldt i Englændernes Hænder. Da man
samtidig i Kobenhavn iicrgtede at fratræde Forluindet« sendte Englcenderue
en Flaade paa 53 Skibe under Kommando af Parter og Nelsou imod Dan-
mark. Den 50 Marts lsol styrede Flaaden gennem Suudet og lagde sig
mellem Hveeu og Taarbcrk Efter at have undersogt Farvaudet, besluttede
Nelsou at augribe Kobeuhavns So-Forsvarslinie den 2. April. I Hovedstaden
havde man ikke været ledig. Adgangeu til Havneu var blevet beskyttet ved
at lægge c. 20 Skibe langs Refshalegrundeu ved Kongedybet, medens Bane-
rierue Trekroner og Tynetten tilligemed opkastede Batterier paa Amager og
nogle faa Blokskibe paa Juderreden skulde støtte Forsvaret. Næsten alle de
danske Skibe vare utiltaklede, de laa for Anker i Række ved Siden af hin-
anden med Bredsiderne imod Fjenden. De vare bemaudede dels med Søfolk,
dels med tilfældig sammensat Alaudskab og hele Forsvarslinien kommande-
redes af Olfert Fischer.
Nelsou havde imidlertid lagt sig med 56 Skibe ved den sydøstlige Side
af Middelgrunden og Skærtorsdag Morgen den 2. April Kl. 91Z2 gav han
Ordre til at begynde Slaget. Han havde hele Fordelen paa sin Side.
Han kunde samle sin Kraft paa det Punkt, han forst vilde augribe,
uden at nogen kunde komme de betrængte til Hjælp; og saaledes handlede
han ogsaa. Først angreb han med overlegeu Styrke den højre Fløj·
Et for et bleve Blokskibene odelagte; for hvert odelagt Skib kunde Nelsou
lade sine Fartojer beskyde de andre Skibe langskibs og med knusende
Overmagt tvinge dem til Overgivelse· Men han havde her med med den
mest haardnakkede ZNodstauder at gøre Til det yderste fortsattes Kampen
paa hvert Skib, og alene Tassenspaa ,,Provesteu« kæmpede i fire Timer
mod en tredobbelt overlegeu Fjende Tilsidst havde Nelson dog ødelagt hele
Forsvarsliujeus hojre Fløj. JCentrum, hvor Fischer selv førte Kommaudoeu
og hvor den tapre Villemoes med et lille Flaadebatteri havde holdt Nelsons
Admiralskib Staugen i tre Timer, døde Kampen ogsaa hen, efterat de fleste
Skibe vare blevne ødelagte. Paa venstre Floj fortsattes Kampen derimod
uafbrudt trods store Tab, idet Trekroner her viste sig som en sikker Støtte
for Forsvaret og med sin Ild gjorde stor Skade paa de engelske Skibe.
Nelson ansaa det derfor for umuligt at faa hele Forsvarslinjen odelagt
— 2l7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
