Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»»«J!-,. .,-32-
–- -»
-,-—«xs-ø;-« (
Sko-
-(51·- «-
, LieckcieychkFO FHCZ«
Kong Frederik den Syvcndc, der nu besteg Tronen, var 39 Aar
gammel. Han havde som Prins kun givet sig saare lidt af med Statssager,
havde mangelsulde Kundskaber og ingen virke1ig aandelig Dannelse. Hans
tLiv havde været i hoj Grad uregelmcessigtz to Gange havde han været gift,
men begge 2Egteskaber var bleven opløfte Alligevel knyttede Folket ikke ringe
Haab til ham, thi han havde et vindende Væsen og havde erhværvet stor
Kærlighed hos mange ved den jævne folkelige Maade, hvorpaa han altid
var optraadt, og den Lyst han havde vist til at færdes i Menigmands Kreds.
Kun de, der stod ham nærmere, forstod, hvor liden Fasthed og Soliditet der
var i hans Karakter. Hans Betragtning af den vanskelige politiske Situa-
tion blev væsentlig bestemt af hans Mangel paa Arbejdslyst og hans folke-
lige,udpræget danske Sindelag. Han havde ringe Lyst til at paatage sig en
Enevoldskonges Ansvar og Arbejde; dette stillede ham venlig til Tanken om
en konstitutionel Forfatning, medens hans danske Sindelag og Tankegang
stemte ham til Gunst for en national dansk Politik
Det Forfatningsudkast, som Faderen havde hast und-er Tabede vilde han
nu føre ud i Livet, og en Kundgorelse herom udstedtes allerede den 28. Januar·
Det tilsagde Riget en konstitutionel Forfatning-, Kongeriget og Hertugdøm-
merne stilledes lig·e. Til en fælles Stænderforsaniling, der skulde have be-
sluttende Myndighed, skulde Kongeriget, Slesvig og Holsten hver sende
lige mange Medlemmer. Stemningen i Riget var imidlertid langt fra til-
freds hermed. De liberale Kredse saa med Utilfredshed, at Kongen endnu
beholdt sin Faders gamle Ministre, og medens Slesvigholstenerne modsatte
sig ethvert Forfatningsfcelledskab med Kongeriget, ankede Kongeriget over, at
dets l,300,000 Jndbyggere kun skulde have lige saa meget at sige som
Hertugdommernes 800,000, og hæftig klagedes over, at Nordslesvigs Danske
fremdeles vilde blive Mindretal overfor Tyskerne i Slesvigs Stænder-.
Overalt i Riget drøftedes nied Iver og Spænding Forfatningsudkastet;
der var Tønder nok, der kunde fænge, der var ulmende Gløder, der kunde
slaa ud i lys SLUe Da kom den franske Februarrevolution, og det blussede
overalt i Guropa. Krisen var nær, Diskussionen afløstes af Handling.
Det blev Slesvigholstenerne, der gav Signalet. Fra Frankrig var Re-
volutionen trængt op igennem Tyskland, og ogsaa Tyskerne i Hertugdommerne
troede, at Tiden var kommen til at sætte deres Fordringer igennem med
Magt. Midt i Marts var Oprør udbrudt i Oftrig, Preussen og flere tyske
Staterz den 18. Marts samledes i Rendsborg 70 Stænderdeputerede fra
Slesvig og Holsten, paa to nær var de alle Slesvigholstenere. Voldsomme
Ord brugtes mod de Danske, og en Række Beslutninger vedtoges, der i
Virkeligheden proklamerede Oproret. En Femmandsdeputation skulde sendes
til Kobenhavn for af Kongen at kræve en fælles slesvigholstensk Forfat-
ning og Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund. Dette var Brud med
Danmark, og kun en eneste Mand talte derimod; det var Uordslesvigeren
Hans Andersen Kriiger fra Bevtoft, der paa dansk fremførte det danske
Nordslesvigs Protest.
Bevægelsen i Hovedstaden havde imidlertid ført til en Række Møder, og
stedse klarere var det fremtraadt som Folkets Vilje, at Slesvig skulle skilles fra
226 —
· –—
Her-; ryk-A »- ks
Rsc Uk-
den skæbnesvangre Forbindelse med Holsten og sammen med Kongeriget faa
Lov at leve sit danske Liv under en fri Forfatning. Da Efterretningen om
Rendsborgmodet og Afsendelsen af en Deputation kom hertil, samledes de
ledende Nationalliberale paa »Fcedrelandets« Kontor den 20. Marts og beslut-
tede at henvende sig til Kongen om et Minister- og Systemskifte Samme
Dag vedtog Borgerrepræsentationen en Adresse i samme Retning, og endnu
samme Aften holdtes det store Kasinomode Cehmann, Tscherning, Monrad,
Ploug o. fl. talte her under jublende Bifald for en Resolution, hvis Hoved-
punkter blev Programmet for mange Aars Kamp. Indholdet var, l) at man
ikke vilde taale en slesvigholstensk Forfatning eller en Opgivelse af den danske
Krones Ret over Slesvig, 2) at Danmark og Slesvig burde have sin egen
fælles fri Forfatning, medens Slesvig for sine særlige Sager burde have en
egen Landdag, og dertil fojedes 3) Onsket om, at Kongen vilde vælge Mi-
nistre, der besad Folkets Tillid. For man skiltes, besluttede man den næste
Dag at ledsage Borgerrepræsentatioiieii og Magistraten til Kongen med
Adressen·
Tirsdagen den 21. Marts gik et stort Folketog gennem Københavns
Gader; fra Nytorv ad Nygade og Vinnnelskaftet drog en uhyre Menneske-
skare over Hojbro til Slotspladsen; intet Ojeblik forstyrredes Ordenen, Hoje
og tLave fulgtes ad under Afsyngelser af Fædrelandssange· Hvidt var Ord-
fører for Kommunalbestyrelsen og fik Foretrasde hos Kongen; han oplæste
Adressen, der var forfattet af Tehmann og endte med de manende Ord »om
ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjcelp«. Ordene bar Præget
af Folkets stærke Stemning- Kongen viste, at han vilde mode sit Folk. Kong
Frederiks Svar lod paa, at han allerede havde afskediget sine Ukinistre, og,
tilfojede han, »Naar De vil have samme Tillid til Deres Konge, som jeg
har til mit Folk, saa vil jeg være Dem en tro Fører til TEre og Frihedl«
Da Hvidt meddelte den forsamlede Mængde dette Svar, lod der op til Slot-
tets Vinduer en Jubel, der var et Tegn paa, at der for Frederik den Syvende
var vakt en Begejstring, der aldrig ganske svandt bort, hvor mange Skuffelser
Tiden end bragte. I mange Dage efter denne var Stemningen i København
stærk og levende; den fælles Folelse af at staa over for store Begivenheder
og store Farer knyttede alle sammen,chedrelandsfolelsen blussede op med en
Varme og Renhed som sjelden for. Det var en lykkelig Gennembruds Tid,
og Mindet derom er en af vort Folkelivs bedste.
Den 22. Marts dannedes efter betydelige Vanskeligheder det saakaldte
,,Martsministerium«, det første Ministerium i Danmark, der bar Ansvar
ogsaa overfor Folket. En af de gamle Ministre Grev A. V. Moltke til Bre-
gentved blev Ministerchef, og i Ministeriet modtes de liberale Førere Cehmann,
Monrad, Hvidt og Tscherning og den frisindede Grev Knuth med de mere
konservative, Kammerherre Bardenfleth og Handelsministeren Bluhme. Det blev
nu denne Regerings Opgave at forberede Indførelsen af en fri Forfatning og
ordne det yderst vanskelige Forhold til Hertugdemmerne· Først maatte-den imid-
lertid give Svar til den slesvigholstenske Deputation. Denne var ankommen om
Morgenen den 22. Marts; den 24c. kunde den rejse bort igen med et Svar,
der klart udtrykte Danmarks Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
