Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i MwMchme I
Hver Mand, der siden faldt, sagdes at være gaaet til Ryes Brigade
Over hele Landet lød Jubel, og med Rette sagde Kong Frederik til sin Hær,
at den Sejr der var vunden, vilde mindes i Danmarks Historie.
Faa Dage efter Fredericiaslaget sluttedes Vaabenstilstand mellem Danmark
og Preussen, og Aaret efter den 2. Juli kom det til Fred i Berlin. Det
var en saakaldet ,,simpel Fred««; hver Part for-beholdt sig sine Rettigheder,
og det blev ikke endelig afgjort, hvorledes Hertugdommernes Stilling skulde
være iFremtiden. For at gennemfore de slesvigholstenske Krav herom,
havde Preussen fort sine og de tyske Tropper i Marken mod Danmark,
men nu da alle revolutioncere Bevægelser i Tyskland forlængst vare kuede,
svandt Jnteressen for Oprorerne i Holsten, og i Virkeligheden svigtede Preussen
ved Berlinerfreden deres Sag. Det bestemtes, at Hertugdommernes frem-
tidige Forhold nærmere skulde fastsættes ved Forhandling mellem Danmark
og de tyske Stormagter, men Frederik den Syvende skulde have Ret til ikke
blot at tage sin lovlige Ukyndighed iSlesvig tilbage, men ogsaa med Hjælp
af den tyske Forbnndsdag at genoprette Ordenen i Holften
Saaledes stod Slesvigholstenerne ene, men endnu var de ikke til Sinds
at give efter. Nu efter Freden i Berlin vilde de prove paa at tilbage-
erobre Slesvig, hvorfra de var blevne for-trængt. Deres Hær var efter
Fredericianederlaget blevet reorganiseret ved Hjælp af preussiske Osficerer,
og da de regnlære tyske Tropper drog bort, blev mange Officerer og fri-
villige tilbage under Oprorsfanen i Holsten. Bonin var bleven afløst af
General Willisen, og med 27,000 Mand var han rykket ind i Sydslesvig
og havde taget Stilling ved Jsted en Mil nord for Slesvig By. Midt i
Juli 1850 drog den danske Heer Z?,000 Mand stærk rinder Ilnforsel af
General Krogh frem mod denne Stilling, og den 24.—25, Juli kom det
til Kamp. Den første Dag var det kun indledende Sammenstod, men den
25. Juli stod Hovedslaget. Frem og tilbage gik Lykken-, Cæssoe og Schleppe-
grell faldt og mange ——— over halfjerde Tusind ——— var døde og saarede;
men dog blev Sejren de Danskes. Med et Tab af 2800311andmaatte lVillisen gaa
tilbage over Ejderen, og efter to Ilars Forlob stod de danske Soldater igen
paa Dannevirke« Paa Flensborg Kirkegaard hviler de faldne fra Isted.
Men endnu var Oproret ikke knust, thi efter Uftale med de tyske Magter
maatte den danske Hær ikke overskride Holstens Grænse. Willisen opgav
ikke Kampen; to Gange provede han paa at gennenibryde den danske For-
svarslinie, der gik fra Ekernforde langs Slien, Dannevirke og Trenen til
Frederiksstad og Ejderen Forst prøvede han den l2. September at gaa
over Slien ved Mysunde, men blev slaaet tilbage. Dernæst lod han v. der
Tann beskyde Frederiksstad og tilsidst forsoge at storme den. Men Uord-
manden Oberst Helgesen forsvarede sig heltemodig, og den Lig. Oktober opgav
Tyskerne 2Evret.
Saaledes gik Ilaret 1850 til Ende og dermed ogsaa Treaarskrigen.
Slesvig havde allerede en Stund været i sin lovlige Herres Magt, ·nu
sendte Oftrig og Preussen Tropper op i Holsten, og Oprorerne maatte
boje sig for Magten. Oprorsregeringen og Oprøi·shæren opløstes og en
Kommission skulde forelobig styre i den danske Konges Navn.
ZZl —-
« i. tk
en fgxye Lak-Besk-
Ekl SODE
Ak
VZD kRZDERIclA
Nu kunde ogsaa den danske Herr vende hjem, og de hjemvendende
Soldater modtoges med Stolthed og Glæde Fjendens Ilngreb var slaaet
tilbage, og det Værk, man under stærk Coftelse havde begyndti 1848, syntes
fuldendt. Dog Vanskelighederne var langt fra endnu til Ende. Oprorets sørge-
ligste og skcebnesvangre Frugt var de tyske Magters Indblanding i Konge-
rigets Forhold til Hertugdomnierne. Endnu da Krigen endte, var dette ikke
klaret, og her stillede Udlandet Krav til Danmarks Regering, der blev Kilden
til den Ulykke, der ramte os i 18()4c. Men denne diplomatiske Kamp vil
vi senere skildre. Forst vender vi os til lysere Billedet-, til den Friheds-
ndvikling, der under Treaarskrigen var grundlagt i Danmark.
Martsministeriets store Opgave indadtil var at gore de forste Skridt til
at skaffe Danmarks Rige en fri Forfatning. Forfatningsndkastet af 28.
Januar sattes ud af Kraft, og der udskreves Valg til en grundlovgivende
Rigsforsamling Betydningsfuldt var det at enhver selvstændig 50-aarig
Uiand fik Valgretx med et Skridt gik man over til den almindelige Valgret,
der ogsaa blev bevaret i Junigrundloven. Under Indtryk af den fælles
Kamp for Fædrelandet, hvor udskrevne Bondesonner vovede deres Liv ved
Siden af Landets ovrige Ungdom, oprørtes man ved Tanken om at gøre
Forskel i politiske Rettigheder-; de konservative Garantier i den grundlovgimsnde
Forsamling bestod derfor kun af Kongens Ret til at vælge en Fjerdedel af
Forsamlingens Medlemmer.
I September 1848 fandt Valg Sted, og da Forsamlingen modtes, havde
allerede forskellige Anskuelser med Hensyn til den ny Forfatning delt den i
forskellige Partier. Der var et Højre, det gamle Regeringssystems og den
gamle Tids ’Hænd, mellem dem stod Unders Sandoe Orsted i forste Række
og ved hans Side Seellands Biskop, Jakob Peter Mynster. Over for dem
stod de liberale Partier; nu var der to, thi af de Nationalliberale havde
,,Bondevennerne« under sine gamle Førere udskilt sig og blev Reprcesentanter
for udpræget demokratiske Anskuelser. Det var Venstre, medens de Rational-
liberale stod som Centrum, mellem hvis ledende 21«lænd de to yngre Jurister
Hall og Krieger fra nu af kom til at spille en stor Rolle. Halvtredserne
igennem bibeholdtes og uddybedes denne Partideling, og især fjærnedes de
Nationalliberale og Bondevennerne fra hinanden. Centrum blev de dannedes
Parti, Venstre blev Bondernes, og kun naar Friheden angrebes, stod de
sammen. Gjaldt det om at erhveerve nye Friheder og sæt-lig om en Be-
vægelse i demokratisk Retning, var Stilli·ngen, som Partinavnene tyder paa,
som Regel den, at Venstre vilde-langt og hastig fremad, medens Centrum
holdt igen. Men kun Hojre ønskede at komme tilbage til Eneveeldetiden
Martsministeriet naaede at forelcegge Grundlovsudkastet, hvis Forfattere
var Ufonrad og Lehmann Uken kort efter traadte Uiinisteriet af, væsent-
lig fordi flere af dets Uiedlemmer i Modsætning til den overveiende
Stemning hos Folket allerede nu tænkte sig Muligheden af at afgøre det
slesvigske Spørgsmaal gennem en Deling af Slesvig, saa den sydlige tyske
Del fik Fremtid sammen med Holsten og Tyskland, medens det danske
Nordsiesvig fik fuld Frihed til at forbinde sig uløseligt med Kongeriget.
ak
s«12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
