Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:94 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvor optaget Oehl. var af sin Digtning og hvor let paavirkelig hans
Fantasi, ligesom i de første Ungdomsaar, fremgaar af følgende Anekdote:
Mod Sædvane – thi han valgte ellers helst de lyse Morgentimer til sit
Arbejde – sad han en Aften silde og skrev paa sin Tragedie, og den
Tanke faldt ham da ind at lade Harald Blaatand komme til Syne i sine
Ligklæder, idet han siger: "Her er jeg i min egentlige Dragt ..." o. s.v.
Men Billedet af Kongen i Ligklæderne viste sig nu saa levende for Digteren,
at han ikke længer turde være
ene i Stuen, men løb ind til
Brøndsted og bad ham spille
noget lystigt paa Klaveret for
at mane Synet bort. –

Scene af "Axel og Valborg" (3die Akt). (Efter C. W. Eckersberg.) "Som Kongens Sværd i Geistlighedens Haand Her overskjærer denne Dug; saaledes Adskiller Himlen evig Axel Thordsen Fra Valborg Immers Datter."

Medens den danske Digter derovre i Verdensstaden skrev sin "Palnatoke" og forherligede
det gamle, nordiske Helteliv, havde truende Skyer trukket sig sammen over hans Hjemland.
Det var Efteraaret 1807, Englænderne havde bombarderet Kjøbenhavn. Begyndelsen var
sket til saa mange følgende Ulykker. Oehl. fortæller: "En Dag, som jeg ganske muntert
staaer og taler med Brøndsted, træder Koës, bleg som et Lig, ind i Værelset, og siger: Kjøbenhavn er taget af Englænderne!" Vi bleve som trufne af et Lyn. Der gik flere falske
Rygter: at Frederiksberg Slot var brændt, at alle Studenterne vare omkomne i et Udfald fra Kjøbenhavn ..."

Et Brev, Digteren sendte hjem til sin Forlovede, vidner om de Følelser, som har opfyldt
ham efter Modtagelsen af Ulykkesbudskabet:

"... Vistnok har jeg ikke været i Kjøbenhavn og deelt Faren og Skrækken med
Eder, men min Qval og Ulyksalighed har ikke været mindre. I langsomme, bedske
Skaaler har jeg drukket, hvad, I pludselig have slugt. Endnu mens Alt var roligt i
Danmark og vel inden Borde, havde vi her i Paris den sandsynligste Frygt for, hvad
der vilde skee. Skiæbnens sorte Skyer begyndte for vore Øine at trække op over vort
arme Fædreland, medens man, her i Paris celebrerede idelige Fredsfester. Tænk Dig den
raffinerede Pine at sidde i et Theater, se muntre Glædesstykker opføres, et lykkeligt
sejrende Folk juble, Luxus og Flor og Overflødighed rundtomkring; og nu med Sjælens
Øie at stirre ud giennem Theatervæggen i den dunkle Horizont i Nord, see den engelske
Flaade paa Bølgerne, den franske Armee paa Landjorden. Kronborg som en Ulykkesprofet
hæve sin Isse over Øresund – og det arme Kiøbenhavn! ..."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>