Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig en ny Mand, Forfatteren M. V. Brun, der i de sidste Sæsoner havde
ledet Odense Teater.
Dermed var Erik Bøghs Saga som Teaterdirektør ude, og han lod sig
ikke senere friste til at vende tilbage til denne Virksomhed; derimod
fortsatte han til sine sidste Aar sit dramatiske Forfatterskab og forsynede saa
godt som hver eneste Sæson Casino med nye Arbejder. Han har i Tidernes
Løb skrevet og bearbejdet op over 100 Teaterstykker.
Efter at have tilendebragt en Rekreationsrejse, som nok kunde tiltrænges
efter de fem anstrængende Casino-Sæsoner, blev Erik Bøgh i 1860 Redaktør
af „Folkets Avis“, der var stiftet Aaret i Forvejen, men som endnu ikke
havde nogen synderlig Udbredelse. I Løbet af faa Aar bragte den ny
Redaktør Tallet af Abonnenter op til over 18,000 – den største Udbredelse,
noget kjøbenhavnsk Dagblad endnu havde havt. I „Folkets Avis“ udfoldede
Bøgh sin flittige Virksomhed som Feuilletonist, og gjennem en lang
Aarrække behandlede han under Overskriften „Dit og Dat“ Tidens og
Øjeblikkets mest forskjelligartede Emner, som oftest i en tilspidset, satirisk
Form, hvori det reflekterende og ræsonnerende Element er nok saa
overvejende som det blot humoristiske. Blandt disse mangfoldige Feuilletoner er
Serien „Jonas Tværmoses Ærgrelser“ utvivlsomt den paa én Gang
fornøjeligste og værdifuldeste. – I 1877 gik „Folkets Avis“ over paa nye
Hænder, og Bøgh indtraadte nu i Redaktionen af „Dagens Nyheder" sammen
med Redaktør Carl Carstensen, og forblev i denne Stilling, indtil
han i 1885 fejrede sit 25aarige Journalistjubilæum. Der er fra dette
omfattende journalistiske Forfatterskab bevaret en stor Samling „Udvalgte
Feuilletoner (Dit og Dat)“, medens „Jonas Tværmoses Ærgrelser“
er udkommet særskilt i 2 Bind med Pennetegninger af Forfatteren. Af Erik
Bøghs øvrige Prosaarbejder maa endvidere nævnes „Syv Forelæsninger“
(1857), „Otte nyere Forelæsninger" (1874) og „Udvalgte
Fortællinger, gamle Og nye“ („En Beneficeforestilling“, „Teaternissen“, „Unge Jens Je’en“
m. fl.) 1876. „Forelæsningerne“, hvori der stundom tages lidt dybere Sigte,
er fortrinsvis af ræsonnerende Art; i den første Samling behandles følgende
Emner: Bidrag til en navnkundig Mands Karakteristik, Forelæsning for Danske. – Om Tøfler,
Forelæsning for Ægteherrer. – Vrangen af Kulisserne, Forelæsning for Uindviede. – Nymodens
og gammeldags Overtro, Forelæsning for Vantro. – De fire Temperamenter, Forelæsning for
Hvemsomhelst. – Kvindens Emancipation, Forelæsning for Damer af højere Dannelse. –
Hvorledes man bliver et herligt Menneske, en meget nyttig Forelæsning for unge Mennesker. –
Erik Bøghs „Udvalgte dramatiske Arbejder“ foreligge i I–II Bd., 1885–
86. Tidligere var udkommet „Dramatiske Arbejder“, 1–7. Del (1858–71).
Som ung Forfatter plejede Erik Bøgh ved Nytaarstid at udgive smaa
Samlinger af sine Digte, der efterhaanden udkom under Titlerne: „Noget“,
„Noget mere“, „Lidt til“ og „Vers og Prosa“. Disse Hefter fandt altid
god Modtagelse og blev hurtig udsolgte, og et kritisk foretaget Udvalg af
deres Indhold optog Bøgh senere i de to større Samlinger: „Fortællinger
paa Vers og blandede Digte“ og „Udvalgte Fortællinger“.
Hvis man vil kjende Erik Bøgh som den gode Verskunstner, han var,
skal man dog hverken søge til hans først udgivne smaa Digtsamlinger eller
til hans „Mester Oles Prædiken, Nytaarsvers 1876“. Den sidstnævnte
„Prædiken“ bragte et stærkt Udfald mod det daværende Venstre, og Digtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
