- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 5. Pattedyr (Herluf Winge) /
19

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelstor, voxen Han. (Her, som i det følgende, naar ikke andet siges,
er der kun givet Maal af et enkelt Dyr, taget som Prøve; baade
mindre og større voxne Dyr ville saa godt som altid være at
finde. Maalene ere tagne med Passer.) Haarklædningens Farve,
set paa Afstand, over det hele næsten sort, mere eller mindre
graalig, paa Undersiden lidt lysere end paa Oversiden;
Oversidens Haar ere ved Grunden blyfarvede, i Spidsen brunsorte.
Jevnlig findes hvidgule eller næsten orangegule, undertiden
sølvgraa Farve-Ændringer. Længden af øvre Tandrad 15 1/2 mm,
af nedre Tandrad 14 1/2, Hovedskallens Længde (maalt fra
Bagranden af Nakkeledknuden til Mellemkjæbens Forrand) 36,
Underkjæbens Længde (fra Bagranden af Ledknuden til
Knoglens forreste Spids) 23 1/2.

Som det eneste af vore Pattedyr, der er i den Grad indrettet
som Graver, med uhyre Gravepoter, næsten blind, uden ydre
Øre, kan Muldvarpen ikke forvexles.

Almindelig over næsten hele Landet, paa mange Slags Jord,
men især i muldrige Enge. Findes ikke paa Bornholm, paa
Mors og i det meste af Thy; i den østligste Del af Thy er den
indvandret omkring Aar 1900. Lever i alle vore Nabolande
undtagen Norge.

Pindsvin-Familien (Erinaceidæ).



Pindsvin-Slægten (Erinaceus).

Kroppen kort og tyk. Halen kort, stumpet.
Lemmerne korte. Snuden spids, men ret kort;
Næsebrusken af ret sædvanlig Form, hvælvet om
Næseboret, ikke skiveformet udbredt i Spidsen, dog med
Udtakninger i Yderranden. Overlæben furet paalangs.
Øjet anseligt. Ydre Ørebrusk anselig, simpelt
tragtformet, dog med en enkelt lille pladeformet Udvæxt
paa Indersiden. Haanden lille, poteformet, plump,
med 5 korte Fingre, indbyrdes frie, 3dje længst, med
6 store Trædepuder paa Haandfladen, de to bageste
noget sammenvoxede, med glat, nøgen Hud paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/5/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free