Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
til den russiske Flaacle. Troels Apraxins Chikaner og
Peters üblide Behandling ser man altsaa, at han dog be
varede den sidstes Tillid, thi at han saaledes fik Lov til
i et vigtigt Ærinde at drage ud af Landet vidner meget
bestemt herom. En Vanskelighed, som strax mødte Vice
admiralen i Nederlandene, var de Bestræbelser, som den
svenske Regjering her gjorde for at hindre de russiske
Hvervinger, men Hollænderne synes dog at have hikket Øi
nene til, at disse fandt Sted i stor Udstrækning. Det var
iinidlertid ikke alene Søfolk, som Cruys dennegang bragte
med sig fra Holland. I hans Følge kom nemlig ogsaa en
Mand til Rusland, som snart vandt en meget betydelig,
maaske endog den mest fremragende Plads blandt de
fremmede politiske Eventyrere i stor Maalestok, hvorpaa
dette Riges Historie i det attende Aarhundrede er saa
rig. Dette var ingen anden end Henrik Johan Frederik
Ostermann, siden bekjendt som Greve Andreas v. Oster
mann og som Ruslands betydeligste Minister og Diplomat
gjennem en lang Aarrække, indtil han piudselig styrtedes
i Ulykke og Elendighed. Han var en Præstesøn fra West
phalen og var nylig bleven relegeret fra Universitetet i
Jena, 1 da han fremstillede sig for Cruys med Ønske om at
komme i hans Tjeneste. Viceadmiralen tog ham med som
Understyrmand og Sekretær med en ringe Løn; det heder,
at han fik 9 Gylden paa Haanden. Eiter at være kom
men til Rusland lagde Ostermann sig med stor Iver efter
I det interessante Skrift af Ur. Richard Keil og Dr- Robert
Keil: Geschichte des Jenaiscben Studentenlebens 1548—1858.
Lpz. 1858, S. 174 læses: „Am 4 Mai 1703 erstach der Studio
sus Ostermann aus Westphalen den Studenten Burgerding in
trunkenem Zustande". Cfr. Barthold i Raumers Hist. Taschen-
buch, 1. F. VII, S. 237. Relegationen omtales i A. L. Schlos
sers offentliches und Privat-Leben, Erstes Fragment, Gottingen
1802, S. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
