Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Fjerde Foredrag.
var bleven gængs i største Maastok — ingen Hjælp med
Brændsel fra Husbondens Skov, ingen Bistand med
Bygningstømmer og paa anden Maade i Tilfælde af
Ildebrand, ingen Støtte i Tilfælde af Hungersnød, Kvægsyge
o. s. v. Heri ligger, at der var mangfoldige Grunde for
Bonden til at søge Ly under Herskabet og holde Venskab
med dette. Det var ingenlunde altid de værst stillede
Bønder, der boede i Herskabets Nærhed. I de grundige
Undersøgelser over Fyens Tilstande i det nærmeste
Tidsrum før Svenskekrigen 1657—60, som Skolelærer S.
Jørgensen har foretaget, meddeler Forfatteren da ogsaa, at
vi sjældent finde de nedfaldne Gaarde med de lange
Skyldregistre i Herregaardens Nærhed; det er saa godt
som altid blandt Strøgodset8.
Med andre Ord — Fæsteforholdet medførte saa megen
Stolen paa gjensidig Hjælp og især fra Fæsterens Side
saa stærke Fordringer om at støttes, at han kunde være
betænkelig ved at krænke sin Husbonds Ret eller ved at
løse sig af den. Ja, endog den Vornede, som endnu ikke
var bleven Fæster, havde en Fordel af selve sin
Stavns-pligt ved det Fortrin, som det gav ham frem for dem,
som ikke havde samme Husbond.
Lad os engang se hvorledes det gik dem, som ingen
Husbonde havde — Selvejerne.
Det vil være Dem bekjendt, at Selvejerbønderne lige
fra Reformationens Tidsalder vare i stærk Aftagen.
Oprøret under Skipper Klement havde havt den sørgelige
Følge, at grumme mange jydske Bønder havde maattet
afstaa Jord og Gaard for at faa det tilbage som Fæste.
Paa Kong Frederik den Andens Tid havde en Rækfce
Mageskifter mellem Kongen og Adelen overført
Regje-ringens Ret over jordegne Bønder til andre Herskaber.
Disse fik derved en Adgang til at kunne erhverve sig
Fæstegaarde, naar Ejeren kom i Trang, og mange solgte
deres Ejendomsret til Adelsmanden. Senere kom de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
