- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
122

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Syvende Foredrag.

Hvor forandrede ere ikke Tiderne blevne!
Kjøbstæderne vare paa Valdemar Sejrs Tid ingenlunde faa
og ikke synderlig færre i Tal end nu om Stunder, men
hvor mange Indbyggere fandtes der vel bag deres Mure?
For Øjeblikket bor noget over en Fjerdedel af Danmarks
Befolkning i Kjøbstæderne, medens paa Valdemar Sejrs
Tid sikkert ikke en Tiendedel af Indbyggerne vare
Kjøbstadborgere. Vi kunne forstaa, at Borger efter Haanden
kunde blive Betegnelsen for Statsborgeren. Iøvrigt er
Danmark jo i denne Henseende ikke gaaet paa egen
Haand, det er fulgt i Trit med sydligere Lande.

For Resten er det interressant at se, hvorledes
Bonde, hvor meget end Tiderne skifte, stadig i en
særlig udpræget Betydning benyttes som Navn paa den
mest ansete Jordens Dyrker. Vi træffe saaledes i
Rækken af Vidner under et Gavebrev af Ærkebisp Eskil
af 1145 Fyrsterne Svend Eriksøn og Knud Magnussøn,
derpaa Jarlen Erik, gift med Knud den Helliges Datter
Cæcilie, og hans Sønner Karl og Knud, dernæst Bønderne
Toke Signesøn, Magnus Saxesøn, Siunde Svendsøn, Karl
Aagesøn og flere Andre-. Disse Bønder (bondones) ere
aabenbart store Herremænd, saaledes som vi vilde sige,
eller Rigmænd — nogle kjende vi andensteds fra —
medens de dog bære Bondens Navn. Noget senere, paa
Valdemar Sejrs eller hans Sønners Tid, kunde vel endnu
en saadan Jordbesidder betegnes som Bonde, men man
tænkte da derved nærmest paa hans Stilling som
Under-saat eller Retssubjekt i Almindelighed (Jydske Lov II
103, 104: Bondens Landbo eller Bryde). Derimod blev
Bonde den almindelige Betegnelse for Selvejeren, som
naar det hedder i den saakaldte Fyens Vedtægt 1492,
at en Bonde og en Bryde (Fæster) skal i hver Skov
være Aasynsmand3. Bonde var altsaa da den
uafhængige, selvstændige Jorddyrker, hvor lidt eller hvor
meget Jord han end havde; vi have jo set, hvor megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free