Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bækken er løst og fri; jeg hører den snakke og risle i
Stilheden.
Sort staar Skogen og Træerne rundt om. Blankt
og stille ligger det aabne Vand med dybe Skygger
under Bredderne . . . . .
Jeg hører pludselig en underlig, tynd, skarp Piben
i Luften. Og skjønt jeg ikke er Jæger, staar jeg stille,
som elektriseret. Det er Rugden — det er Rugdetrækket.
Rugden er kommen . . . . . Og hen over den låve, nære
Aas ser jeg mod den skumre Himmel de fine
Sneppefugle flyve. Nu er Øieblikket der . . . . netop nu, efter
Solnedgang, idet Rugden da løfter sig og trækker, skal
den skydes. Men jeg er ikke Jæger, jeg skyder ikke
Fuglene . . . . for mig blir de bare et Vaar bud mere.
Der er en dæmrende Klarhed over Himmelen, som
om det rige, kommende Sommerlys alt begyndte at gry
deroppe, og Stjernernes Skjær bæres skjælvende herned
gjennem den fugtige, dunkle Luft . . . . . Hvor de
straaler, Stjernerne.
„Have Himlene ogsaa Foraar?“
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
