- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
2

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o

Frankrig.

den Tillid at lade Nøglen staa i Døren, da jeg gik ucL
hendes værdige: „It is not necessary,.Sir!“ virkede
isnende. I Hotellet var der et meget hyggeligt
Læse-værelse, hvor jeg et Par Gange studerede det engelske
Begreb Cowfort. Den sidste Gang, jeg kom ind der.
fandt jeg et helt Middagsselskab forsamlet rundt et
Bord. Naturligvis syntes Ingen at tage Notits af migT
og jeg lod mig ikke forstyrre i min lovlige Piet, men
satte mig til at læse Aviser og øvede mig i den
engelske Kunst at lade, som om ingen Anden var tilstede.
Endelig kom en høi, n t ilt t ary-lo ok in g gentleman hen til
mig og bemærkede i en iskold Tone: „This room is ci
private room this evening, Sir!" Jeg undskyldte mig
med min Uvidenhed og bemærkede, at da alle Aviser
og Bøger laa der, syntes det naturligt at tage det for
et Læseværelse. „Well then, suppose you take some of
those papers into the next room?" Jeg fulgte det høflige
Vink og trak mig tilbage fra det kolde Naboskab.

Allerede da jeg satte Foden ombord paa det lille
Dampskib ved Dover, mærkede jeg, at jeg var paa
fransk Grund. Folk vare ikke blot høflige, men
forekommende, selv Matrosen, som indsmigrende bad 0111
le petit benefice for at have kastet en Kappe over mig
under Regnveiret. Endog søsyge Passagerer vare artige.
En Franskmand i en elendig Forfatning havde lagt sit
trætte Hoved paa min Yderfrak; da jeg ikke længer
kunde undvære denne, gjorde jeg mange
Undskyldninger, fordi jeg maatte deranger Monsieur: „Fait es,

Monsieur, c’est moi qui dois vons demander pardon",
svarede han med et venligt Smil paa de blege Læber.
Selv den hidsige lille korpulente, rødniussede Kaptein
var en komplet fransk Typus, men han repræsenterede
en anden Side af Folkekarakteren, Lidenskabeligheden;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free