- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
99

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Industriridder.

99

Politikammeret. X’ei, svarede kan, det kunde der ikke
være Tale om; havde Lykken engang rakt os Haanden,
vilde det være latterligt ikke at tage imod dens
Gaver. Jeg forstod nu, med hvad Slags Folk jeg havde
med at bestille. Hvad skulde jeg gjøre? Det kunde
være farligt at sige nei uden videre; hvad enten Smykket
var ægte eller ei, vilde han da frygte for Angivelse. Jeg
fulgte derfor den sædvanlige Regel og svarede, at jeg
ganske overlod til ham at bestemme, hvad der skulde
gjøres med Smykket, saa meget mere, som det var
ham, der havde fundet det, og ikke mig; havde jeg
været alene, vilde jeg aldrig have lagt Mærke til det.
Han svarede: „Vel, saa beholder jeg Smykket og
udbetaler Dem en passende Erstatning for Deres Andel.
Xu har jeg rigtignok ikke Penge hos mig. jeg maa
gaa til en Onkel af mig, som er Præst, for at laane.
Xu kjende imidlertid ikke vi hinanden; for Deres
Sjæls Roligheds Skyld („por la tranquilidad de su alma~)
er det bedst, at De beholder Smykket saa længe, men
til Gjengjæld maa De deponere en passende Sum
Penge hos mig, og det kan ikke være mindre end 400
pesetas (omtr. 420 francs.)1* Jeg svarede, at herpaa
kunde jeg ikke indlade mig, da jeg var en fattig Mand,
men jeg vilde i Et og Alt stole paa hans Hæderlighed
og med Fornøielse overlade ham Smykket. Skjønt
denne Tillid maatte være smigrende for Manchégoen,
syntes han ikke rigtig fornøiet dermed; det lod ogsaa
til at være ham meget magtpaaliggende at overbevise
mig om Smykkets Ægthed, da han havde mærket, at
jeg ikke havde synderlig Tro herpaa: ..lad os gaa til
en Guldsmed, for at høre, hvor meget det er værd.**
Jeg svarede, at dette neppe vilde være i hans egen
Interesse; hvis Smykket var tabt. maatte det være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free