Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon.
Det sted
er ej det vanlige til audienser;
men slige småting ej en konge ænser.
Inga.
Jo, jo jeg er — ja, jeg er det, du siger! —
men ej forråd mig for de andre piger!
Jeg vilde endelig kong Sverre se,
og som en pige kunde det ej ske.
Her færdes krigsfolk bade ud’ og inne,
man kan ej vide, hvad de får isinne.
Men du, det tænker jeg, du mig forstår,
lad mig få se ham, og så glad jeg går!
I’ra jeg var barn, har jeg hørt Sverre nævne
med had og afsky for hans stolte stævne,
men har dog fulgt ham som en trodsig fugl
til val og uvejr, over sjø så hul,
og bønfaldt for ham, når det rigtigt kneb,
og atter jublet, når de andre peb.
O, var jeg mand, jeg rusted mig og rømte,
for at få leve, livad jeg om ham dromte;
men jeg er kvinne, jeg må liste hen
at se, hvad stråler over nordens mænd;
thi jeg har hjærte for hans store sag, —
der har du grunden til mit mod idag.
Håkon.
Kom ned, kom ned! din varme, høje tale
som Saga lyser over kongens sale.
(hja)por hende).
Du skal få se ham! det var mindste løn
for sådan troskab. — O, hvor er du skøn! —
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
