Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjærlighed og Grøntsager.
2?
«Men bedste Madame Pallesen, De maa sørge for, at
jeg faar Mille i Tale.»
«Jeg? Hvad tænker De paa?»
«Søde, lille, rare Madame Pallesen, De maa, hører De,
De maa.»
Og Fritz kjælede og talte saa længe for Madamen,
indtil hun lovede at gjøre sit Bedste for, at de Unge kunde
mødes den næste Aften efter Klokken 7 i Grøntboden, som
lukkedes ved denne Tid, hvorefter den unge Løitnant i
straalende Humør ilede ned ad Gaden.
Et Par Tjenestepiger kom for at gjøre Indkjøb, og
lidt senere traadte gamle Frøken Freybel ind i Butikken fra
Bagdøren.
Saa gammel var hun forresten ikke, saadan omkring
de Fyrre, og hun saa yngre ud med sin moderne Frisure
og sit elegante Toilette.
Tjenestepigen, Gine, var ude og kjørte Susse i
Børnevognen, og saa maatte Frøkenen selv hente Persille til
Suppen, og saa skulde man naturligvis have en lille Passiar.
Madame Pallesen var et’ Slags Reservoir, hvori alle
Gadens Beboere udøste sine Sorger, specielt malede
Fruerne og Tjenestepigerne hinanden gjensidig med de mest
smudsige moderne realistiske Dyndfarver.
Frøken Freybel begyndte med at skjælde Gine ud
som et af de sletteste Væsener, der gik paa Kjøbenhavns
slette Brolægning, og førte derfra Samtalen hen paa sin
Broderdatter Emilie.
Tænk hun var kun atten Aar og havde allerede
Kjær-lighedshistorier!
Madame Pallesen var forfærdet: Da h u n var atten
Aar, vidste hun sletikke, hvad Kjærlighed var, og hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
