Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
I Kupéen.
Mille havde ikke havt nogen Vanskelighed med at
komme ud. Hendes Tante havde tværtimod opfordret hende
til at trække frisk Luft; thi Frøkenen ventede netop sin
Assistent.
Emilie kjendte strax Vognen og saa sig forbauset om
efter Gine.
Pludselig fik Løitnanten en Idé.
«Mille, jeg vil bortføre din Søster.»
«Mig, mener du vel?»
«Nei, Susse. Jeg tager hende forsigtig under min
Kappe, vi gaar gjennem Søndermarken og bringer hende
til Madame Pallesen, din Tante bliver fortvivlet, du siger,
du vil søge Hjælp hos mig, og jeg lover at gjøre alt for at
finde det tabte Barn, men forlanger som Belønning din
Haand.»
«Det er en vild, romantisk Ide.»
«Men vi realiserer den. Gine har ialfald godt af at
faa lidt Skræk i Livet og en Lærepenge.»
Alt gik godt. De Elskende skiltes i Søndermarken.
Emilie gik en Tur om Frederiksberg for ikke at komme
for tidlig hjem, og Fritz naaede uden nogen Hindring
Grøntboden, hvor Pallesen heldigvis ikke var tilstede.
Da Madame Pallesen hørte, hvad de Unge havde
fundet paa, skjændte hun og var vred, svor paa, at hun intet
vilde have med den Sag at gjøre; men det endte dog med,
at hun tilsidst indvilgede i at skjule Susse i det lille
Aflukke bag Butikken.
Susse var et rigtig artigt Barn. Hun havde sovet
under hele Transporten, dækket af Løitnantens store
Havelok. Nu saa hun sig om med et Par blaa Øine og smilede,
da Madamen sagde: «Dikke, dikke dik.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
