- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
56

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

I Kupéen.

jeg har et blomstrende Udseende. Kapellanen, der laver
nydelige Vers, skrev engang foran i «Vandenes Datter», som
han gav mig til Julen, at jeg var rød som en rødmende
Rose i Morgenrøden, og saa meget tør jeg nok sige, at grim
er jeg ikke.

Jeg er en Pige med megen Læsning. Jeg har slugt
næsten et helt Leiebibliothek og Masser af Juleliteratur.

Jeg har stadig drømt om, at jeg skulde komme til at
spille en Rolle her i Verden, at komme til at optræde som
en af Kvindesagens Forkjæmpere eller noget lignende, og
De kan derfor begribe, at jeg blev som himmelfalden, da
Fader kom en smuk Dag og sagde, at han ønskede, jeg
skulde gifte mig med en Søn af en af hans gamle
Venner.

Gifte mig! Og det med en Søn af en af Faders gamle
Venner. Havde det endda været med en Søn af en af
Faders gamle Fiender, kunde der dog have været lidt
Mening deri.

Saa havde det dog idetmindste blevet noget romantisk
i Forlovelsen, saadan å la Romeo og Julie; men et
Fornuftparti, arrangeret af Fædrene, det er dog noget, som man
lærer af sine første Damenoveller, at det maa enhver
velopdragen Pige modsætte sig.

Min Faders Ven var Grosserer i Kjøbenhavn, og
Sønnen havde forsøgt paa at studere, men kunde ikke blive til
noget, og naar Grosserersønner ikke kan blive til noget, saa
bliver de Godseiere.

Fader er gammel, og jeg skal arve Gaarden som eneste
Barn, og saa kunde det jo være meget bekvemt for den
unge Hr. Wimmelmann, det er hans Navn, at faa baade
en smuk Kone og et smukt Gods, og da han selv har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlikupeen/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free