Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tivoliroman. 65
«Ja, og til Gjengjæld tager Svenskerne over til
Danmark, naar de skal skilles. Nei det gaar ikke.»
«Hør, Leopold, jeg faar en Idé. Vi tager begge til
Skodsborg sammen. Jeg kjender Navnet paa Grossererens
Villa. Vi træder begge ind og kaster os for Faders Fødder.
Det bliver Tableau, og dersom den unge Wimmelmann
har nogen Ære i Livet, vil han ikke gjøre Fordring paa
min Haand efter en saadan Scene.»
«Nei, det vil han sikkert ikke,» sagde Leopold med
et Smil.
«Men nu maa du sige mig dit Navn og din Stilling.
Jeg kan dog ikke præsentere min Kjæreste, naar jeg ikke
ved, hvem jeg er forlovet med.»
«Det skal jeg hviske dig i Øret, naar vi ligger for din
grusomme Faders Fødder.»
«Hør, Leopold, du skulde dog vel aldrig være en
Greve?»
«Nei, Camilla, det er jeg ikke; men jeg er en agtet,
hæderlig Mand af brave Forældre, og jeg skal gjøre alt for
at skaffe dig en lykkelig Fremtid,» sagde han og afskar
mig fra alle Indvendinger ved at lukke mine Læber med
et langt Kys.
Jeg tænkte i mit stille Sind, at det havde været noksaa
morsomt og romantisk, om han ikke havde været saa
forskrækkelig hæderlig; men man kan jo ikke være altfor
ubillig i sine Fordringer.
Vi fandt med Lethed Grosserer Wimmelmanns Villa
i Skodsborg.
Leopold ventede udenfor. Jeg gik alene ind.
Fader sad i Havestuen sammen med Grossereren og
Fruen. Det var to saadanne venlige, nydelige gamle
Dilting. VIII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
