Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
I Kupéen.
«Os kan du dog fortælle det. Vi er jo dine bedste
Veninder.»
«Jeg er bleven forlovet,» sagde Maja bly med sænkede
Øine og pillede ved sine blaastribede Bomuldsbenklæder,
som om de havde været et Skjørt.
«Med hvem?» spurgte Ulrique.
«Med Skolelæreren.»
«Han er jo en Kar.»
«Saa kan du jo ikke forlove dig med ham.»
«Usch, hvor du er dum, Ulrique. Er ikke Gerdas
Fæstmand ogsaa en Kar?»
«Men det er en Forskjel,» sagde Amelie.
«Saa? Vilde du kanske ikke forlove dig med en Kar,
Amelie, om du kunde faa nogen?» sagde Maja fornærmet.
«Jo, naturligvis.»
«Der kan du se. Hvad er det saa, 1 vrøvler om?»
Pigebørnene lo.
«Saa skal der vel snart lyses for jer?»
«Ja, i næste Maaned,» læspede Maja. «Men nu maa
jeg hjem og bede Mama om hendes Samtykke.»
«Det faar du nok. Farvel, Maja, og Lykke til.»
«Tak. Farvel Smaaflickor.»
Paa den anden Side af Veien laa Kirken, hvidkalket
og smilende i Solskinnet omgiven af grønne Popler. Lidt
længere tilbage laa Fru Vandelins lille Hus med blomstrende
Pelargonier bag de blankpolerede Ruder.
Maja brød nogle friske Roser i Haven og ilede ind
paa sit Værelse.
Her tog han frem al sin Papirstas, Kraven,
Mansiet-terne og det rosenrøde Forklæde og lavede sig desuden
af Roser og Silkepapir en straalende Haarpynt, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
