Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maja.
105
læreren, der altid havde været bleg, blev blegere og blegere
og hostede stærkt, naar han gik fra Skolen.
En Dag ventede Maja ham forgjæves. Han var der
ikke. Der gik to, tre, fire Dage. Skolelæreren kom ikke
mere paa Skolen. Maja gik hen til hans Bolig. Han turde
ikke gaa ind, men listede sig omkring udenfor.
En gnaven gammel Tjenestepige viste sig i Døren,
sagde, at Skolelæreren var syg, og jagede Maja bort.
Saa gik der atter nogle Dage. Da hørte Maja, at han
var død.
Død!
Det Ord kjendte han saa godt.
Han havde jo seet sin Fader, Præsten, ligge der bleg
og kold i Kisten, han var jo voxet op lige ved Siden af
Kirkegaarden og havde seet alle Begravelser, og nu skulde
hans Fæstmand begraves, lægges dernede paa Kirkegaarden
under en af de hvide Porcelænsringe med Cypresserne i
Midten. Og saa skulde han aldrig mere faa Lov at følge
ham fra Skolen, aldrig mere faa sige: Adiø, min lille
Fæstmand.
Maja gik ind paa sit Kammer, pakkede sit rosenrøde
Silkepapirsforklæde, Brystsløifen og Papirskraven ned i en
Skuffe, tog sine sorte Helligdagsklæder paa og bandt et
sort Slør om sin Hat.
Dagen efter var Maja for første Gang inde i
Skolelærerens Hjem. Det var et lidet Bondehus lidt ovenfor
Landsbyen. Han havde arvet det efter sine Forældre,
derfor boede han ikke paa Skolen som Lærerne i
Almindelighed.
Det var paa Begravelsesdagen, at Maja første og sidste
Gang var derinde.
Dilling. VIII. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
