Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Stykke Appelsinskal.
39
«Det er blot Næseblod. Vær De ganske rolig, Jomfru.
En Bule i Panden og et Albuestød, det er det hele.
Imorgen er det altsammen over.»
«De har slaaet Dem mere, end De vil sige, og jeg er
alene Skyld deri. Frøken Rambæk havde Ret. Jeg er en
slet Skabning. Appelsinen blev mig foræret med det samme,
jeg gik fra Butikken, og jeg spiste den op derude, fordi
jeg ikke undte Frøkenen noget med mig. Nu er det Dem,
som faar lide for min Egenkjærlighed, De, som er den
eneste her i Huset, som har vist mig oprigtig Venlighed
og Deltagelse.»
Marie skjulte sit Ansigt i Hænderne og græd bitterlig.
«Bedste Jomfru, jeg ved jo meget vel, at De med
Deres Villie ikke har tilføiet mig noget ondt. Vær nu ikke
saa barnagtig at staa her og græde, men skaf mig heller
lidt Vand og et Par Klude, saa jeg kan faa nogle kolde
Omslag paa Panden.»
Jomfruen ilede ud og kom strax tilbage med det
forlangte.
«Lad mig lægge Kludene paa og bytte dem,» bad hun.
«Saa maa De sætte Dem. De holder ikke ud at staa
saa længe.»
Hun tog en Taburet og satte ved Siden af Lænestolen
og kom til at sidde ligeoverfor ham med Ryggen mod
Døren, medens hun dyppede Kludene i Fadet og stadig
byttede dem.
«Nu er jeg meget bedre,» sagde han efter en Stunds
Forløb. «Hævelsen er snart borte.»
«Naa,, det maa jeg sige!» lød det fra den aabne Dør.
Jomfruen vendte sig om og slåp Kluden af
Forskrækkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
