Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den smukkeste Gjenstand.
’45
«Ja, men det er saa trist med bare Sort,» sagde hun
og gik hen til en Blomstervase. «Jeg vil tage et Par Roser
og live den lidt op med.»
«Maa jeg faa Lov at pynte Dem lidt?» spurgte han
og tog i Lommen.
«Med hvad?»
«Med mine Juveler.»
«Har den unge Dame ikke
faaet dem endnu?»
«Nei, hun har ikke faaet
dem endnu,» sagde han og
aabnede Etuiet. «Vil De ikke prøve
Broschen og Ørenringene?»
«Hvorfor ikke? Nei, hvor
de funkler! Og hvor Broschen
tager sig ud mellem de sorte
Blonder. Jeg maa ud og vise
Moder det.»
«Vent lidt, jeg skal sætte Armbaandet paa Dem.»
Han holdt hendes Haand, medens han lukkede Laasen.
Det varede saa længe, inden han kunde faa den til at
slutte til.
«Men De kan jo nok forstaa, at jeg ikke vil gaa i
Theatret med saadan laant Stas.»
«De skal heller ikke laane det. De skal beholde det
altsammen.»
«Beholde det? End Deres Niece?»
«Jeg har sletingen Niece. Det var til Dem, at jeg
kjøbte det.»
«Men De kjendte mig jo ikke.»
«Jeg havde foresat mig, at vi skulde gjøre Bekjendtskab.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
