Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mag Filip Melanchthon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Filip Melanchthon.
Til sine Tilhørere sagde engang Melanchthon: »J skulle
ikke være saa fæiske, saa raa, at J tænke: det kommer
ikke an derpaa, om jeg ikke allerede gaar i Kirke; det
er paveligt, det er Overtro. Nei, det er meget mere
Varbari at forsømme dest! Der gives intet skjøn-
nere end ærbar og hellig Sammenkomst, hvori Men-
neskene belæres af Gud, og hvor der sker almindelig
Paakaldelse og Taksigelse Deri har man et Billede
af det evige Liv, hvor vi sidde for Guds og hans Søns
Ansigt og høre Guds Søn belære os om de største
Undere« J sin ydre Levevis var Melanchthon meget
tarvelig og streng mod sig selv. Hans ydre Stilling
var heller intet mindre end glimrende. Først i Aaret
1526 fik denne Mand, som var Tysklands Lærer og
havde en europæi«sk Berømmelse, en aarlig Løn af to
hundrede Gylden; thi før havde det været endnu mindre
Men han var heller ikke en Mand, som arbeidede for
Pengenes Skyld; men som. et Guds Barn virkede han
itil sin himmelske Faders Ære til hans Riges Fremme,
as Kjærlighed og af sit Hjærtes indre Trang. Derfor
var han da ogsaa tilfreds med mindre jordiske Goder
og kunde sige med Apostelen: »Naar vi have Føde og
Klæder, skulle vi lade os nøie dermed« (1 Tim. 6,,8).
Men som alle Guds Børn, saaledes har ogsaa
vor kjæreszelanchthon maattet indgaai Guds Rige
gjennem mange Trængsler (Ap· Gj. 14, 22). Han
havde et svagt Legeme, og da han nu maatte arbeide
meget og anstrængende, saa led han næsten bestandigt
af Sygdom. Snart havde han at klage over Søvn-
løshed, snart følte han heftige Stensmerter, snart megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
