- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
46

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

den unge sygelige Pige, som han saa ofte havde
set hende, stilfærdigt vandre om i Haven bagved
Værkstedet, bøje sig og række ham de smaa
Blomster, der dengang som dejlige milde Solstraaler faldt
ind til ham i det mørke Værksted, og som dejlige
milde Solstraaler lyste Minderne om hine Timer i
hans Sjæl.

Hun havde altsaa elsket ham i disse Aar. Ja,
han havde følt det. Men nu — nej. Han lod sig
ikke standse 1

Opfyldt af saadanne Tanker naaede han sit
Hjem og vilde stige op ad Trapperne, da en mørk
Skikkelse, der et Øjeblik spærrede ham Vejen,
famlede ud igennem Porten.

Han vendte sig, idet Skikkelsen gled igennem
Gasskæret, og han saa en vaklende duknakket
Mand, i hvem han genkendte Mester Frantzen.

Han vilde raabe efter ham, men uvilkaarlig og
mod sin Villie holdt han inde, knyttede Hænderne
foran sig og mumlede:

„Han har sparket mig som man sparker til en
Hund. Jeg har faaet Hævn!"

Men glad kunde han ikke blive over denne
Hævn. Tværtimod. Det blødte i hans Indre. Han
satte sig, da han kom op, og rugede over allehaande
Tanker.

Indtil han pludselig rettede sig og lyttede. En
Kjole raslede paa Trappen. Det var Anna. Han
udbredte sine Arme, og hun kastede sig i hans Favn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free