Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 En navnknndig Mands Charakteristik.
begge Parter faaet ligemegeu Ret. Og det er ikke
aleue mellem de Smaa, hau dømmer paa deuue
Maade; han har felv fulgt fin Halverings- og
Eftergivenhedstheori faalænge i det Store, at han
fnart ikke vil have Mere at give bort. Naar han
har lidt et Nederlag, faa har han givet efter,
„fordi han var nødt dertil", og naar han har
vnndet en Sejr, faa har han givet efter, „fordi
det var ubilligt at benytte fig as sin Overmagt".
For hver Gang Holger Danske har aabenbaret fig
i et Feldtslag, har Hr. Sørensen aabenbaret sig i
en Fredslntning, og Alt, hvad den bolde Kæmpe
har taget med sine Staalhandsker, det har den
skikkelige Mand slnppet nd as sine ^lldvanter. Det
var ham, der i 1^1 gav Fjenden Lov til at varpe
sine strandede Skibe as Gruud, det var ham, der
i sorbød at irritere Belejrerue ved at skyde
paa dem, og det var ham, der i sidste Krig
skas-sede Oprørerne Vaabenstilstand eller sri Reitans,
hvergang det kneb. Lad knn de uindviede skyde
Skylden paa Konger, Eommandanter og
Ministe-rier — det hjelper ikke, hvad de siger! Paa
et-hvert Blad i vor Krønike sinder vi slige Bedrister,
der astvinger os det begejstrede udraab: „Sligt
knnde knn Hr. Sørensen gjøre!" Paa ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
