Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Theori har gjort t i l Norm for enhver i n d i s k dramatisk
Production.
Dette Afsnit gjelder Narcn, eller (som han snarere burde
benavnes) den comiffe Persons Fremstilling i der indiske
Drama; og kvad der tidligere er sagt, finder ogsaa sin Anvendelse
her: hans Skildring i Sakuntala er i og for sig selv
ingen Ejendommelighed, men bliver dertil, naar det enkelte
Vcerk betragtes i Forbindelse med de ovrige, saaledes at man
deraf kan uddrage de theoretiske Regler, som gjelde for denne
Figur og overbevise sig om, hvor noiagtigt de ere overholdte.
Lcegge vi derimod Mcrrke til Oiemedet eller Motiverne for
hans Fremstilling, faa fremgaaer ftrar en ny og absolut
Ejendommelighed, som noie knytter sig til dem der omtales i
forrige Afsnit nemlig til Principet i Jndiernes Drama.
Hos Europæerne spiller den comiffe Fignr en af de
celdste staaende Roller vi kjende. Dens Oprindelse lader sig
efterspore lige fra de forste grceffe Satyrspil og Parodierne
paa Mythologiens Guder og Heroer. I den rommerske Litteratur
finde vi ham senere hos Plantus, ogsaa Cicero omtaler
ham, og kalver spottende den Slcegt hvortil han horer:
„ssnniones rssis I det 14de Aarhnndrede
spiller han en betydelig Rolle paa den italienske Skueplads,
og fra den Tid opkom det europceiff bekjendte Navn Harlekin.
Imidlertid havde han der, hverken dengang
eller endnu l a ng Tid efter, nogen egentlig skreven Rolle; hvad
han sagde var bestandig ertemporeret og overladt til enhver
Skuespillers Forgodtbefindende, endtil Goldoni, under Kampen
for eomnlLclia clel’arte mod Gozzi, skrev Harlekins forste
Rolle. Goldoni var imidlertid, som bekjendt, i flere Henseender
en Efterligner af Moliere, der allerede tidligere havde
indfort den comiffe Person i sine Stykker under Navn af
Scapin, og betydelig modificeret det Groteff-Comifle, som forhen
charakteriserede ham hos Italienerne. Omtrent i Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
