Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han tog en spids, blanktskinnende Kniv ud af
sit Ærme og gav sig til at skære i Knappen. Da
han var færdig med det, holdt han i to Fingre
Knappen ud fra sig og nærmede sig langsomt til
Segal. Denne kunde straks ikke se, hvad det var,
Knappen forestillede, men efterhaanden som den
kom nærmere, og han saa nøjere til, begyndte han
at skelne det, tydeligere og tydeligere, forfærde-
ligere og forfærdeligere, uundgaaeligt og sikkert
som Døden, Døden selv . . . .
Segal raabte højt: Aah — Aah — Aah! Han
hørte sig selv raabe, satte sig overende paa Diva-
nen og pressede Hænderne mod Hjertet. Han saa
sig ængsteligt om. Der var ingen i Stuen. Over
Stoleryggen hang hans Jakke og Vest. Inde fra et
af de andre Værelser lød der underlige klagende
og klynkende Toner. Han lyttede og kunde ikke
begribe, hvad det var for noget, saa sig igen om i
Stuen, som om han maatte besinde sig paa, hvor
han var og rejste sig for at undersøge, hvorfra
denne uhyggelige, klagende Lyd kom. Han saa ind
i den anden Stue. Der var ingen. Lyden kom fra
Værelset, hvor Moderen laa. Forsigtigt aabnede
han Døren. Paa Gulvet sad de fire Kvinder, som
Zipe havde hentet, og græd og jamrede i Kor.
Hanne-Liebe og Søsteren sad ogsaa paa Gulvet.
Midt i Stuen paa et Leje af Straa laa den Døde,
dækket med et sort Klæde. To Lysestager med
tændte Lys stod ved Ligets Hovede.
Segal blev saa forfærdet over at se den Døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
