Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 LUDVIG HOLBERG
I tredje boks annen sang er vi langt fra Homer og Virgil og midt i
den franske tragedie: konflikt mellem dyd og fristelse. Paars kan frelse
sig ved å opgi Dorothea for Nilles skyld. Av enkelte utbudd vil det sees
til hvilken grad Holberg og Wessel hadde den samme art av forbillede
for øie og hvor meget Wessel har lært av «Peder Paars».
Skal jeg min Dorothe forlade? Ingenlunde!
Skal jeg den ærlig Siæl, min kiære Fæstemøe,
For hvis Skyld jeg mig har betroet Hav og Søe?
For hvis Skyld Peder Paars saa meget Ondt har lidet?
For hvis Skyld jeg har tidt i suure Æble bidet?
Hvis Ihukommelse all Sorrig har giort sød?
Ney! Jeg vil heller døe den skiændeligste Død.
Ret som en voxen Eeg, mod Øxen den vil fælde,
staaer som i Tvilsmaal, til hvad Side den vil hælde.
Et saadant faaret Træ var Peder Paars da liig;
Dyd, Fare, Elskov, Frygt, i hannem førde Krig.
Peder Paars redder sig på alle Peder Paarsers vis, ad middelveien,
han mottar hjelpen og flykter fra forpliktelsen.
Diktet ender med å antyde nye ulykker. Dorothea mottar alle slags
onde varsler:
Man hørte Knarken, nu i Bænken, nu i Senge;
Og vilde Erterne sig samme Dag ey mænge.
Af saadant iisnet blev Skiøn Dorotheæ Blod.
Hun merkede, at en Ulykke forestod.
Den faretruende porsjon erter skulde komme igjen, enn mere uhygge-
vekkende i «Kjærlighed uden Strømper».
Mellem alle diktets mennesker ferdes Peder Paars — flat, flau, en
usigelig almindelighetenes helt, enig med alle, sukkende og tragisk støn-
nende, grå i sinn og skinn. Han er ikke dramatisk, men episk opfattet, og
han kommer aldri igjen i komediene. Holberg gjorde sig grundig ferdig
med ham her, og han, som elsket å skrive om mennesker som led av en
eller annen galskap, var til slutt blitt inderlig lei av denne jevnhetens re-
presentant.
Vi kan ingen klar forestilling gjøre oss over virkningen av dette dikt
i samtiden — både hos dem som følte sig krenket og hos dem som følte
befrielsen. Danmark hadde overhodet aldri oplevd noe lignende. En ut-
fordring til hele det offisielle kongerike, til alt som hadde makt og ære,
til kirke og universitet og den verdslige myndighet, til den lærde og til
officeren, til presten og til fogden. Raseriet var ubegrenset og overfallet
måtte hevnes. Den lærde verden reiste sig først.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
