Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMEDIENE 65
sinn, «Peder Paars» hadde sprengt demningen og flommen kunde ikke
stanses. Den poetiske raptus var over ham. Komedienes tid var inne.
Komediene. (1722—1725). Peder Paars var en episk opfattet og episk
skildret person. Men diktet vrimlet av dramatiske situasjoner og dramatisk-
komiske figurer. Med «Peder Paars» hadde Holberg holdt et direkte op-
gjør med hele sin sam-
E
Te
tid, det var noe av en
revy i diktet. Ander-
ledes er det med ko-
mediene, den første
een,
RES
Sp
vrede var skummet av,
han kunde tre tilbake,
revse og moralisere,
TT BETTT ETT
gagne og fornøie. Han
har en rekke ganger
uttalt sig om sitt for-
mål med komediene,
som eldre i sitt lev-
netsbrev og i sine
epistler; men sterkest
interesserer det å høre
hans opfatning mens
han var midt oppe i arbeidet, slik han uttrykker det i komediene selv.
Særlig fengslende er en uttalelse i «Uden Hoved og Hale», fordi den viser
hans avhengighet av forbilleder og hans trang til å rive sig løs og gå
Et møte i Konsistorium omkring Holbergs tid.
sine egne veier. Det er i prologen hvor Apollo sier:
«Jeg maatte gierne spørge hvad en Comoedie er. En Comoedie er et
Speil, som forestiller menneskelige Feil saaledes, at den fornøier og under-
viser tillige. Naar saadant er i en Comoedie, er den god, enten den er
deelt udi 2 eller 3 Acter; thi det er lige saa lidt fornøden, som en Comoe-
die skal endelig endes med Ægteskab, hvilket endeel ogsaa holder for
ganske fornøden, skiøndt de ingen anden AÅarsag kan give dertil, end at
Moliére og Andre har haft den Caprice. Mig synes, at man engang maatte
blive kied af disse Elskover, disse Ægteskabe og disse Intriguer, som
slides saa meget paa og giør dog Intet til Characteres, som i Comoedier
afmales. Udi de tydske Comoedier skal enten en By som Troja tages ind
paa een Aften, eller Skibbrud, Troldom og Gespenster forestilles. Udi de
Italienske Skuespil skal der endelig være en Harlequin eller Nar med
Ræverumpe paa Axelen eller en Raket bag ved sig. Men derfor er andre
Nationer ikke forbundne til at følge deres Capricer...... »
5—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
