Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 LUDVIG HOLBERG
skuespill, allegorien har fortrengt fantasien. Som hans tidligere komedier
stod i slektskapsforhold til «Peder Paars», er de fleste av de siste avledet
av «Niels Klim». I stedet for komediehumør er kommet satirisk eftertanke,
det er lesedramaer. «Plutus», hvis idé er hentet fra Aristofanes, men intet
har av den greske dikters lunefulle fantasi, er et fornuft-arbeide om rik-
dommens farer, dyktig
og teaterklokt bygget
op, men en gammel
manns diktning. Gam-
melmannsaktig er også
hans betraktninger fra
disse år om skuespil-
lets art og hans stolt-
het over å kunne und-
være den erotiske in-
trige.
Heller ikke hans
Ludvig Holbergs munnkopp, det eneste virkelige Holberg-inventar der gamle komedier, selv
er bevart.
efter at de var pyntet
på efter publikums smak og «støtende» vendinger var strøket, stod så høit
i publikums gunst som før. Og synderlig lykke gjorde ikke hans siste ar-
beide, «Moralske fabler», et forsøk på å efterligne den gamle fabeldikt-
ning. Æsop og Lafontaine fristet ham. Men han savnet den førstes enkel-
het og den annens vidd og formelle evne. Bare av og til glimter det i dem
av hans gamle kraft, av spott og vidd.
Så satt den gamle herre og frøs i sitt studerværelse og ventet døden.
Besk og bitter, men med ukuet selvhevdelse og en urokkelig tro på sitt
eget verd. Glad var han ikke. Det var ingen lys alderdom: «Min cursus
vitæ haver saaledes været: De gode Dage, jeg haver haft i Verden, ere
snart talte. Den største Part af mit Liv er henbragt i Bekymring,
Sygdom og Afsmag udi alt det, som Verden kalder godt. Hvis andre
kand tælle flere gode Dage, skal det være mig kjært; thi endskiøndt
man er i stedsevarende Lidelse, bør man ikke misunde andre deres korte
Glæder.»
Det som i livet hadde voldt ham bare glede, var musikken. Intet be-
veget ham som den, som gammel fikk han lett tårer i øinene når han
hørte musikk. En uendelighet av minner var der i den, de beste han eide,
den hadde fulgt ham gjennem alle dager.
For de fleste mennesker stod han nu som alltid som en egoist og farlig
særling, en mann som levde isolert og nøisomt inntil gjerrighet og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
