- Project Runeberg -  Illustrert norsk litteraturhistorie / 2. Fra Holberg til Wergeland /
126

(1934-1935) [MARC] Author: Kristian Elster
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 FRA HOLBERG TIL VERGELAND

den økonomiske kamp. Det er en festlig glans over livet før 1807. Men
det er mere imponerende å finne de samme menn i de onde år med stor
opofrelse, med mot og utholdenhet kjempe den stride kamp for å holde
landet økonomisk oven vanne. De vek ikke unda for sine forpliktelser, og
mange av de store formuer som dengang taptes, gikk tapt under arbeidet
for fedrelandet. De gamle slekter gikk i disse år under som ledende i kraft
av ubønnhørlige økonomiske lover. Men det skal ikke glemmes dem, at
de som i de gode tider hadde kastet glans over livet og hevet kulturnivået,
viste den store offervillighet i de hårde nedgangstider som knekket deres
egen makt. — — —

— — Holberg som er den forfatter som i det 18. århundres siste halvdel
øver den sterkeste innflytelse på norsk litteratur, hadde knyttet forbindel-
sen med engelsk og fransk åndsliv, og denne forbindelse blev vedlikeholdt
gjennem hele århundret. For alle dem i tiden som ikke søker utover oplys-
ningstidens diktning, er Voltaire den store ledende ånd. Hans tragedier
er de avgjørende mønster og hans filosofiske tanker de ledende. Hans
ånd, hans vidd og hans fryktløse kamp mot all fordom begeistrer og
smitter — og skremmer. Han er den store frigjører — og den forferdende
fritenker. Vil man føle hans innflytelse, skal man lese hvad et av Norges
fineste og klareste hoder, Claus Fasting, skriver om ham i «Mentors Reiser»:
«Voltaire er en iblandt disse forunderlige Mennesker, som Naturen under-
tiden frembringer, for at ydmyge dens øvrige Skabninger. Han er Poet,
Statsmand, Philosoph, Historieskriver, og jeg veed ikke hvad; ganske vist
ikke lige stor i Alt, endskjønt Ingen er større i Alt, end han. Frankrig
har Poeter, som ligne ham i en eller flere Dele, det er vist; den store
Corneille har Scener som overgaae ham; La Fontaine har Fortællinger,
som have Fortrin for Wilhelm Vadés. Men Frankrig har ingen Digter, som
overgaae ham i det Hele. Hans Sørgespil ere stemplede med Udødelighed,
og Henriaden er Nationens Æresstøtte. Hans Flyvestykker (Pieces fugitives)
ere uden Lige, og hans fleste Vers taler Gudernes Sprog. Hans Historier
er iblandt uefterrettelige; jeg tilstaaer det; imidlertid overgaaer Ingen ham
i at forbinde Tildragelser (I’enchainement), meget faa i at bedømme dem,
og endnu færre i at beskrive dem. Hans Prosa er skjøn, som hans Vers;
det er en Strøm, som henriver Alt.»

I Voltaires ånd skjer det store ryddende oplysningsarbeide. Det er
Encyklopediens tid (1750—1780). Denis Diderot utgir, oprinnelig sammen
med d”Alembert, siden alene, den store Encyklopedi, et monument over
tidens fornuftsdyrkelse.

Men som århundret skrider frem, øker stadig Rousseaus innflytelse,
som fornyer åndslivet og omskaper idéene. Hans hovedverker, det sosiale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elster/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free