Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 FRA HOLBERG TIL WERGELAND
tok, men det var ikke overensstemmende med hans smak og litterære syn
å prise sjøfarten. Han løste opgaven på en måte som skaffet ham prisen,
og som samtiden ikke kritiserte, men som i våre dager gjør diktet komisk.
I diktets første halvdel priste han havets storhet og velde og tilbakeviste
sjøfarten som et frekt menneskepufund som vilde krenke det ensomme
storladne hav. Det var hans eget syn og slik skulde havet besynges efter
den nye litterære smak. Derefter snur han helt om og i siste halvdel av
diktet priser han sjøfarten som en utmerket opfinnelse, riktig velbehagelig
for Gud. For det var meningen med prisopgaven.
Langt verdifullere er hans prisdikt «Om Skabningens Ypperlighed i
Henseende til de skabte Tings Orden og Sammenhæng». Det er i virkelig-
heten Tullins betydeligste dikt, ikke så avrundet og formelt vellykket og
lett tilgjengelig som «Majdagen», men dypere, fullt av alvor og tanker.
Det har mange smakløsheter, platte vers, upoetiske uttrykk. Det er ikke
skrevet av en stor dikter. Men et betydelig og dypt følende menneske
bekjenner sitt sinn i det.
Tullin viser i dette dikt et gjennem selvstendig tenkning erhvervet
livssyn, her gir han sitt verdensbillede, preget av dyp religiøs følelse og
naturopfatning. Den panteisme som var svakt antydet i «Majdagen», er
her sterkere og mere bevisst uttrykt. Hans naturvidenskapelige studier
hadde vakt hans syn for sammenhengen i naturutviklingen og artenes op-
rinnelse, en opfatning som viser hvor skarpe hans iakttagelser og hvor
dyp hans tenkning hadde vært. Det er disse tankers styrke og rikdom
som interesserer, — langt mere enn diktets poesi.
— Av Tullins øvrige dikte, leilighetsviser, en del religiøse sanger, be-
traktende dikte, har hans hyrdepoesi størst kunstnerisk verdi. Hans stil
eide rokokkoens ynde, dens letthet, dens innsmigrende søtladne tone. Her
hvor det ikke skal spørres efter oprinnelig eller sannferdig naturstemning,
fordi vi slett ikke er ute i naturen, men på maskerade, klinger hans
vers rene og charmerende som i det grasiøse rokokkobillede «Thyrsis til
Melikrona»:
Forgangen da Solen i Vesterhavet borte blev,
Til Dorimons Græsgang min Faareflok jeg drev.
De unge Hyrdinder jeg sammesteds forsamlet fandt,
Som sad i det grønne og Blomsterkrandse bandt.
Mit Øre
Fik høre
En Hyrdesang og sød Musik,
Da Øiet
Fornøiet
Blandt disse Sangerinder gik;
Og Tiden i Glæde en hastig Afsked fik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
